Archive for december 18th, 2008

Published by Mette on 18 dec 2008

Noget rigtigt ØV…

:evil: – det er helt ærligt et rigtigt møg tema, jeg har valgt mig til den her blog.

Den nye “trådede kommentar” funktion, der er en del af den nye 2.7 version fungerer ikke, og så havde jeg fundet det fineste “let-it-snow” plugin, der kunne julepynte lidt her på siden… det fungerer heller ikke! Anita sendte mig et plugin, der skulle give en masse flere smilies… du’r ikke - og hendes spamord plugin du’r heller ikke! På mit tema vel at mærke!

Nå øv… måske skulle jeg bruge juleferien på et redesign og så bygge oven på et tema, hvor tingene fungerer, f.eks. WP Default :?

.

Published by Mette on 18 dec 2008

Mænd der hader kvinder

salander1

En af de film jeg ser meget frem til at se i det nye år, er filmatiseringen af Stieg Larssons “Mænd der hader kvinder“. Stieg Larssons Millennium-trilogi hører til blandt mine absolut favorit bøger og jeg glæder mig meget til, at møde Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist i Niels Arden Oplevs filmatisering. Bøger som jeg i øvrigt har “tvunget” andre til at læse… med held ;-)

Den tidligere direktør for Vangerkoncernen, Henrik Vanger, hyrer Mikael Blomkvist, journalist ved tidsskriftet Millennium, til at skrive sin slægts historie. Blomkvist påtager sig modvilligt opgaven, og til sin hjælp får han Lisbeth Salander, en umyndiggjort ung kvinde, tatoveret og piercet, en fantastisk researcher og landets bedste hacker. Sammen graver de dybt i familien Vangers fortid og møder en mørkere historie, end nogen af dem havde kunnet ane.

Filmen har premiere den 27. februar – dén aften er plottet i kalenderen og reserveret til bif-tur.

.