Archive for november, 2008

Published by Mette on 16 nov 2008

Fuuuuundet…

115 julemelodier – nok til 6,8 timers afspilning er nu puttet på iPoden.

Samtidig blev julekassen delt i dit og mit – så poden også kan jule lidt sammen med sin far! Han behøver ikke købe juletræ… sidste års gran ligger, i følge Nanna, nemlig stadig og flyder i haven. Om han har tænkt sig at genbruge det, ved jeg dog ikke. Men det kunne måske være nyt og avantgarde med et brunt træ uden en eneste nål på ;-)

Og så ikke et ord mere om jul før 1. december (tror jeg).

.

Published by Mette on 16 nov 2008

Gad vide hvordan sådan en ser ud…

Ein frech und attraktive pullover blev i Nannas oversættelse til en fræk og aggressiv trøje.

Mon ikke Vodskov Skole skulle genoverveje det 12 tal, de har gi’et hende i tysk? ;-)

.

Published by Mette on 16 nov 2008

LA Poker Classic

Nanna havde set sketchshow med Mick Øgendahl og Rune Klan på TV2 zulu til morgen og umiddelbart derefter blev der vist poker fra USA…

Poker har været et stort samtaleemne den sidste uges tid pga. danskeren Peter Eastgates rekord store gevinst – og uden at ane hvad poker går ud på, satte jeg mig til rette med kaffen i håb om at blive bare lidt klogere :?

Jeg har undret mig over at man i medierne har kaldet poker en sportsgren… og efter at have set 1 times tid fra denne turnering, kan jeg også undre mig over at man kalder det et spil. Jeg mener… der bliver da ikke spillet meget kort! Hvis det er noget, er det vist mest et spil om at have nerver nok til at satse enormt mange penge (det er altså 100.000 vis af dollers, der er tale om) - uanset om man har kortene eller om man bluffer sig til det.

Jeg fandt ikke ud af hvilken hånd der slår hvad. Tilgengæld lærte jeg at det er et spil for sammenbidte mænd iført mørke solbriller!

.

Published by Mette on 15 nov 2008

Let love be love

Har ledt desperat efter mine julecd’er i dag… mon de er pakket i julekassen eller er de blevet efterladt hos min eks??? De skal findes…snart! Meget snart!

Heldigvis kan det meste musik findes på nettet også, så jeg fik lige de værste abstinenser dulmet med min all time favourite julemelodi - Remees smukke “Let love be love”

Flash required
 

SUK! Det må godt snart blive december!

Published by Mette on 15 nov 2008

Mere overskudsdeling…

Igen var der bud fra Leif med bøger. Denne gang med noget til både hjernen og lattermusklen.

1000 tak Leif!

.

Published by Mette on 14 nov 2008

På vej i seng…

… må jeg konstatere, at den allerede er optaget!

Gad vide, hvor hun har tænkt sig jeg skal sove?

:

Published by Mette on 14 nov 2008

Sparkling

Dagens juleindkøb hos Bahne i Aalborg Storcenter… sparkling, er vist det rigtige ord – jeg sidder i hvert fald og er ganske glimtende af at røre ved alle de fine ting.

Det har været det helt store omvæltningsår – på alle områder – og hvorfor skulle julepynten ikke følge med?  Nanna synes at julen i år skulle være sølv, hvid og en lille smule rødt – og sådan bli’r det.

Udover al det funklende fik vi skam også købt at par julegaver. Jo da, det er dejligt at være i god tid!

..

Published by Mette on 13 nov 2008

Jeg ville SÅ gerne…

For én gangs skyld ville jeg ønske min bopæl lå i hovedstaden og ikke i Nordjylland (ikke at der er noget i vejen med hovedstaden – men nu er jeg altså nordjyde).

Den 8. december spiller “The Script” nemlig på Vega – og jeg ville gi’ min højre arm for at høre dette fremragende irske band live…

.

Published by Mette on 13 nov 2008

Hun er ikke helt tosset

Nogen har stoppet en dyne ind i mit hoved og jeg kan hverken høre eller se. Årh okay så næsten!

Jeg har en mega forkølelse liggende derinde, klar til at bryde ud i lys lue, hvert øjeblik det skal være. Søvn bliver der ikke meget af med stoppet næse og hvad har vi… men jeg lever da endnu, bare så I ved det ;-)

Og så måtte jeg jo lige ind og prale med min datter… hun fik 12 i matematik i dag!

Først i tysk og nu matematik - mærkeligt barn - det er bestemt ikke mig hun slægter på i de to dicipliner.

.

Published by Mette on 11 nov 2008

Timeout…

.

Published by Mette on 10 nov 2008

Én kunne jeg da gøre glad i dag…

Den rødhårede var overordentlig godt tilfreds med dagens menu. I tilskud til det evindelige tørfoder fik hun nemlig lidt frisk rådyrlever blandet i. (dyrene er skudt af min yndlings kollega ;-) )

Ingen tvivl om det bekom damen vel!

.

Published by Mette on 10 nov 2008

Monday sucks…

Manede mig op og tog på arbejde til morgen. Med bussen oven i købet!

Men det skulle jeg vist ha’ ventet en dag eller to med.

En dyne af tristhed hænger over mig, og jeg skal ærligt indrømme, at jeg har mere end svært ved at finde smilet frem i dag.

I morgen bli’r det bedre – håber jeg!

.

Published by Mette on 09 nov 2008

Ud af sumpen…

2 Panodiler, et bad, en tur med hunden og endelig noget mad… så er det lige før jeg er menneske igen. Feberen er på retur her til aften og mon ikke jeg er klar til endnu en uge fra i morgen tidlig. Det håber jeg.

Jeg efterlod nogle hængepartier fredag eftermiddag, som jeg nødvendigvis skal på job og rode mig ud af. I morgen. Skal!

..

Published by Mette on 09 nov 2008

Hvor blev den af…

Halsen gør ondt, feberen raser og jeg har sovet i 24 timer i træk. Næsten.

Sådan kan man jo også spendere en weekend…

:

Published by Mette on 08 nov 2008

For pokker…

ØV, er vågnet op til morgen med ondt i halsen, tungt hoved og småubehag i hele kroppen. Det bliver vist en halstørklæde-tedrikke-dag.

Ikke just opmuntrende udsigter på weekendens bedste dag :-(

.

« Prev - Next »