Det var et positivt besøg på hospitalet i dag…

Hvad jeg ikke vidste var, at “udredningen” faktisk allerede er godt i gang og de forløbige resultater tyder på, at jeg er “fuldstændig normal”. Ja, det var de ord han brugte (og han var oven i købet overlæge), så lad lige være med at sige noget andet 😉

Hvad han mente var, at der i de foreløbige undersøgelser ikke ligger nogen forklaring på, hvorfor jeg blev ramt af blodpropper og samtalen i dag kastede heller ikke noget nyt lys over det. Der ligger intet i min levevis eller familiehistorie og heller ingen hændelser i perioden op til jeg blev ramt, der kan gi’ nogen forklaring. Han ville sætte sine penge på mine mange års brug af p-piller, hvis han skulle satses på en forklaring!

Jeg fik taget den håndfuld blodprøver der manglede og når resultatet af dem foreligger, vil jeg blive indkaldt til samtale igen. Om det bliver de sidste blodprøver vil tiden vise – muligvis er det nødvendigt, at tage mig ud af Marevan behandlingen for at få prøver af det “normale” blod – men det kunne de først sige, når resultatet var kendt. Herefter skulle alle forhold være undersøgt og jeg vil kunne få en mulig forklaring.

Som det ser ud lige nu, kan jeg se frem til max et ½ års yderligere Marevan behandling. Så alt i alt er jeg ret godt tilfreds med mine fremtidsudsigter.

.

3 tanker om “Godt nyt

  1. Tak for kommentaren Liselotte.

    Jeg håber virkelig det kommer så meget på afstand en dag, at jeg kan glemme det. Og det gør det, selvfølgelig gør det det. Og jeg tror, det hjælper mig meget på vej at få en mulig forklaring.

  2. For næsten tyve år siden havde jeg to blodpropper i mit venstre ben, 26 år gammel, sund og frisk, aktiv og nybagt mor (Alexander var 11 dage gammel). Jeg var heller ikke nem at udrede, men de endte med samme mulige forklaring. P-pillerne i kombination med graviditeten. Siden har jeg ikke rørt skidtet og jeg vil absolut fraråde Oline, at anvende samme prævention.

    I forbindelse med den næste graviditet tog jeg selv forebyggende, daglige injektioner med blodfortyndende medicin. De 40 uger er det eneste tidspunkt jeg er blevet mindet om blodpropperne. Siden har jeg klaret mig uden medicin.

    I en tid efter blodpropperne tænkte jeg meget på dem. Jeg tænkte på, hvorfor jeg havde fået dem. Jeg tænkte nervøst på, hvornår de næste kom, men tiden arbejder heldigvis for os, Mette og efter en tid glemte jeg at være bekymret. Sådan er vi heldigvis også indrettet, så jeg håber det også går sådan for dig 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *