Archive for november 18th, 2008

Published by Mette on 18 nov 2008

Vished

Om godt en måned et det ½ år siden jeg blev ramt at blodpropper i lunger og ben. Jeg blev stillet i udsigt fra hospitalet, at jeg skulle være på blodfortyndende medicin i et ½ år – medmindre udredningen viste, at der var enten arvelige- eller sygdomsbetingede årsager til de blodpropper.

Nu er der rykket for den undersøgelse/udredning fra min egen læges side – så mon ikke det kunne speede tingene lidt op. Jeg ville sådan set gerne til at leve et normalt liv uden at behøve tænke på hvad jeg indtager - eller i modsat fald indstille mig på, at skulle leve med blodprøvetagning, medicin og andre restriktioner resten af mit liv.

Enten eller… jeg vil gerne vide besked!

.

Published by Mette on 18 nov 2008

Sne på alle kanaler

Der er fortsat ingen tv-signal i nr. 173. Naboen har fint signal, så jeg kan jo nok regne ud, det er hos mig den er gal, da jeg griber knoglen og ringer til Stofa.

Efter at have siddet i kø hos deres kundeservice i mindst ½ time kom jeg endelig igennem… til Århus, som ikke kunne hjælpe med andet end at oplyse at forbindelsen var blevet lukket pga. manglende betaling fra Karin Knudsen, den tidligere beboer… jeg kan sådan set godt forstå, at hun ikke vil betale for mit tv, men hvorfor er regningen sendt til hende???? De kunne de selvfølgelig ikke svare på.

Nu skal jeg så vente på en opringning fra Aalborg afdelingen, oprette en kontrakt på ny og så vente på en tekniker, der skal komme ud og fjerne et eller andet filter!!!! Og hvor længe varer det så lige. Det kunne de selvfølglig heller ikke svare på.

Til gengæld kan jeg imens glæde mig over, at have set gratis tv i knap et år. Og så må Nanna og jeg se dvd film. Hvis vi absolut skal se tv.

.