Vintermorgen

1. november varsler i allerhøjeste grad vinterens komme – og en vintermorgen har det i særdeleshed været.

Den rødhårede og jeg bevægede os udenfor kl. 7.30 i den allersmukkeste af alle morgener: rimfrost over alt, vindstille, høj blå himmel og en vintersol, der lige knap kiggede over horisonten.

Det er mit yndlingsvejr. Og jeg smiler. Ganske stille. Ved tanken om, at nogen kender mig så godt. Jeg tror næsten ikke nogen morgen noget sted nogensinde har været så smuk som denne?

“Det er den dejligste morgen i hundrede år og jeg lever
Verden åbner sig og jeg åbner mig
Det er den dejligste morgen i hundrede år og jeg lever”
(Gnags, hvis nogen skulle være i tvivl)

–