Archive for oktober 7th, 2008

Published by Mette on 07 okt 2008

Jeg fik en gave i dag…

Den er gammel ja, – men kan man andet end blive blød, når man får tilsendt sådan en :-)

.

Published by Mette on 07 okt 2008

Absurd..!

Absurd er det ord politiet bruger om kravet fra Den Internationale Klub om udlevering af 3 rockere (til en selvbestaltet domstol) og betaling af “blodpenge” (nærmere bestemt 4 millioner) for at stoppe den verserende konflikt mellem de to grupperinger.

Jeg ved ikke om absurd er stærkt nok. Jeg tabte fuldstændigt mælet (og det er sjældent) da Radioavisen til morgen fremkom med denne historie. Og jeg tænkte: sig mig engang – befinder vi os i Danmark eller er jeg i nattens løb blevet forflyttet til gaderne i Libanon?

Hells Angles fremstår på det nærmeste som en flok søndagsskoledrenge sammenlignet med den “nye” spiller på banen, indvandrerbanderne. Lad os håbe at politiet hurtigst muligt får skabt ro omkring de to grupperinger, så de ikke bliver dem, der fremover kommer til at sætte dagsordenen i gaderne – mere end det er allerede sket!

Nu Dansk Ordbog:
Absurd = uden mening, meningsløs, urimelig, irrationel, forrykt

Jo, så er det absurd!

. 

Published by Mette on 07 okt 2008

UPS…

Jeg “kom til” at købe mig en ny vinterjakker til morgen. Jeg skulle lige kigge ridebukser til Nanna hos Almas og der hængte altså denne her super lækre og ultra lette Fjällräven jakke, i en farven der vel nærmest er at beskrive som “ghost-green”… nedsat fra 1699,- og lige i min størrelse (kan I høre violinerne ;-) ).

Dén måtte jeg altså bare eje!

.

Published by Mette on 07 okt 2008

Manipulator

Jeg omgåes næsten dagligt et menneske som oser af venlighed. Der bliver hilst overstrømmende, takket overstrømmende, undskyldt overstrømmende… det er simpelthen sommetider til at få kvalme af!

De fleste vil nok mene, at det er tiltalende egenskaber at ha’! Virkeligheden er bare den, at der inde bag det hele sidder en manipulator, som qua sin venlighed får alle til at danse efter sin pibe.

Jeg må tit bide mig selv i læben for at der ikke skal komme noget grimt ud af min mund. Kun hvis man dagligt er tæt nok på, vil man forstå det utiltrækkende ved den egenskab, og jeg er ikke sikker på, at ret mange vil forstå min aversion!

Nu kom det ud - og det lettede!

.