Lidt nysgerrig er man vel altid, så da der på TV2 blev annonceret gratis adgang til match.tv2.dk, skulle jeg da lige ind og kigge, hvem der har en profil på sådan en dating side…

Dét, der faldt mig i øjnene, var at mænd på min alder (45) i langt de fleste tilfælde søger kvinder i alderen 25-35 år!!! (altså da jeg var 25-30, var jeg ved Gud ikke interesseret i så “gamle” mænd…)

Og spørgsmålet er så, hvilken aldersgruppe der søger efter 45 årige kvinder? Er det så mænd på 55-65? Hmmm, jeg tror nu nok, jeg foretrækker en på nogenlunde min egen alder og at møde folk IRL, hvor der ikke på forhånd er taget stilling til alder, højde og drøjde – for det er vel i virkeligheden fuldstændig irrelevant! Eller..?

.