Jeg droppede hundeskoven, og Arabella og jeg bevægede os i stedet i en helt anden retning i skoven, end vi er vant til. Facineret af nyopdagede skovsøer, fluesvampe og smukke efterårsfarver lagde jeg ikke mærke til, hvor jeg gik - og ja, indrømmet - så for jeg altså vild.

Vi har vel været 2½-3 timer undervejs, uden overhovedet at ane hvor vi befandt os og uden at møde et eneste menneske, indtil vi pludselig faldt over “den gule rute”, der går i bakkerne og herefter var det jo bare at følge den – den havner i hvert fald på et tidspunkt et eller andet civiliseret sted.

Jeg havde ingen mobiltelefon med – men hvem skulle jeg i øvrigt også lige have ringet til… militæret! brandvæsnet!

Hjem kom vi altså :? og når jeg nu har været i bad, vil jeg tillade mig at sætte mig med en kop kaffe og en god bog – vi har vist fået frisk luft nok for i dag!

Fortsat god søndag!

.

Share