Jeg har lige set Leif og Co. knokle derud af i DR’s program “Ha’ det godt”. Et eller andet sted ville jeg ønske, det var mig. Jeg var rigtig glad og tilfreds med mig selv, da jeg sidste år endelig kom i gang med at løbetræne. Det blev der desværre sat en brat stopper for den 18. juni i år, hvor jeg blev ramt af blodpropper i ben og i begge lunger.

 I 1½ døgn, indtil jeg blev akut indlagt, var min puls konstant mellem 100 og 160 - mit hjerte knoklede i bogstaveligste forstand for at skaffe ilt. Jeg var rædselsslagen, virkelig rædselsslagen da jeg fandt ud af situationens alvor.

Selvom jeg godt med min fornuft ved, at jeg gerne må og sagtens kan gå i gang med at motionere igen, så tør jeg ikke… jeg har prøvet både at spinne og løbe, men går fuldstændig i baglås, når pulsen begynder at kunne mærkes! Så skynder jeg mig at stoppe op - bare lige for at mærke, at den altså også falder igen, at jeg ikke fremprovokerer en ny “tilstand”.

Fuldstændigt irrationelt, jeg ved det godt!

Men indtil videre består dagens motion af ca 1½ times daglig gåtur med den rødhårede – og som én har sagt til mig, “det er bedre end ingenting”.

.

Så er den rødhårede og jeg blevet trafiksikre – begge i ført hidsigt grønne veste kan vi ses på laaaaaang afstand, når vi bevæger os langs de mørke landeveje. Jeg kunne allerede mærke til morgen at det hjalp – bilisterne sagtnede hastigheden markant, når de fik øje på os!

Mon de også kan beskytte os mod “jordens undergang”, som jo er annonceret til at skulle ske i morgen..?

.

Verden går under i morgen, siger de i radioen.

Altså, det ved jeg ikke lige om jeg er klar til. Der var så mange mange ting jeg gerne ville ha’ nået inden, en pige jeg gerne havde set blive voksen, lande jeg gerne havde besøgt, en mund jeg gerne ville ha’ kysset (igen), film jeg ikke har set, mennesker jeg endnu ikke har mødt og hvad nu med mine næsten færdige julekort..?

Nej, det går altså virkelig ikke, det må vente - jeg er ikke klar!

:

Mens jeg venter på at fotografen dukker op med de sidste billeder til den s…. kalender, jeg stadig bakser med – blev jeg enig med mig selv om, at være lidt på forkant og få startet på designet af årets julekort. Så når de nu dukker op fra fagforeningen, fra afdelingerne rundt omkring i huset og skal bruge julekort  (selvfølgelig helst i går)… jamen så er jeg klar, I leverer bare teksten folkens og simsalabim, så er jeres julekort færdige. Sådan!

Øh, måske skulle jeg også starte på mine egne – sidste år blev de elektroniske. for der nåede jeg det ikke!

….