Archive for september 3rd, 2008

Published by Mette on 03 sep 2008

Spooky

Nanna har på sit værelse en trådløs ringklokke, som jeg kan aktivere fra køkkenet. Det  lyder måske som om vi bor i et kæmpe hus ;-) men det gør vi absolut ikke – den gør det bare nemmere for mig at kontakte hende uden behøve at stå og gale op af trappen, når hun har fjernsyn eller musik kørene.

Denne ringklokke er begyndt at ringe, uden nogen er i nærheden af senderen… Vores hjerter ryger lige op i halsen hver gang og nu undrer det mig, om der måske er nogen i nærheden, der har en ringklokke, som kører på samme “frekvens” (hvis det da hedder det) som vores? – og om man mon kan stille på det?

Det må jeg have opklaret i morgen – nu har vi foreløbig taget batteriet ud på klokken, så vi i hvert fald ikke får vores nattesøvn ødelagt af “klokkerne fra Westminster” ;-)

Sov godt og drøm sødt!

.

Published by Mette on 03 sep 2008

Benjamins tragedie…

Det hører sjældenthederne til, at jeg gider se noget på tv – men i aften faldt min vej ind omkring DR1 og dokumentaren “Benjamins tragedie”…

Benjamin mistede som ung både sin mor og far - hans historie handler om at overleve, dyb ensomhed og om komme videre.

Fantastisk at et barn, som har oplevet så massivt svigt og sorg, kan komme ud på den anden side uden at være gået helt i stykker.

Så du den ikke, bliver den genudsendt både den 6. og den 9. september. Den er værd at lukke op for!

.