Ferieønsker

Poden og jeg har lavet en ferie-ønske-liste – endnu indeholder den kun ganske få ønsker, men der skal nok komme flere til – så må vi se hvad der kan lade sig gøre.

Vi har de sidste år taget en tur til Göteborg med en enkelt overnatning, men fordi vi nu skulle til Kreta, havde vi faktisk udskudt den til efterårsferien. Nanna har så alligevel ønsket at komme afsted til Sverige – bare på en éndags tur – og det har vi planlagt, at vi gør i næste uge.

Derudover står der Grøn koncert og tur til Hals, hvor mormor og morfar bor, på programmet. Og sidst nævnte gerne en onsdag, hvor der er også er marked i byen – måske kan jeg få udvidet Aluminia samlingen lidt. Det er længe siden jeg sidst har fundet noget brugbart og til en ordentlig pris.

Vi skal nok få en god ferie, selvom den har udviklet sig noget anderledes end først planlagt!

2 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *