Ham må jeg bare se…

Jeg har haft poden på messenger igen i dag. Det fremgik af samtalen, at hende og hendes far har fået en ny ven dernede – Steen hedder han og ham har de vist tilbragt en del tid sammen med. Det er selvfølgelig hyggeligt, men jeg mente jo, at det var mig, der burde møde sådan en enlig fyr… men til det svarede Nanna, at det ikke var noget for mig; han er mindst 50, han tyk og han taler uafbrudt! Jeg forsøgte med lidt forsigtige argumenter om at udseendet og alderen ikke betyder så meget… svaret kom prompte: Han ligner en hvalros!

Hmmm, han blev pludselig interessant af helt andre årsager og ham må jeg bare se 😉 så nu har hun fået ordre om at tage billeder, når de skal spise sammen med ham i aften.

One Comment

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *