Jeg skulle fotografere en lampe på jobbet i dag. Det foregik i gulvhøjde og da jeg skulle op derfra fik jeg det skidt og blev meget stakåndet. Jeg kunne mærke min puls var høj og jeg skyndte mig ind på min pind. Uroen i kroppen blev ved og da jeg skulle hjem, kunne jeg næsten ikke klare de 100 meter fra mit kontor til min bil… jeg pustede som om jeg havde spurtet 10 kilometer.

Hjemme fik jeg målt min puls, og selv om jeg havde ligget stille længe, var den et stykke over 100! Det er da vist ikke helt normalt - nu blev det selvfølglig ikke bedre af, at jeg også blev bange. Jeg havde fat i vagtlægen, men han mente ikke for nuværende, at det var nødvendigt at han så mig i aften (med mindre det blev værre), men han synes dog jeg skulle få en tid hos min egen læge i morgen. 

Jeg har aldrig været i kanonform, men jeg kan da trave mange kilometer i skoven med den rødhårede uden at blive forpustet af det, så jeg skal ærligt indrømme, at jeg fortsat er noget urolig!

Der bliver noget at vænne sig til de kommende år. Min datter har lige fået sin allerførste karakter nogensinde – et 7 tal. Men da det jo er efter den nye karakterskala, så er 7 jo ganske pænt – specielt da læreren havde sagt at hun kun var 2 point fra et 10 tal. Jeg tror, jeg skal have dette lille billede printet og klippet ud, ellers kan jeg vist ikke finde ud af det.

Jeg har tabt min dræn og har desværre først en tid hos ørelægen igen midt i august – så nu står valget mellem at få et nyt sat i her før ferien eller vente… uden dræn kan jeg bade uden at tænke over om hovedet kommer under vand, men har så tilgengæld hørelse på venstre øre, som om jeg befandt mig i en glasklokke! Hmmm – det vil jeg lige overveje!

Den isbjørn, der mandag drev i land på ved Skagafjördur i det nordlige Island, blev tirsdag aften skudt og dræbt. De islandske myndigheder vurderede, at den var til fare for menneskerne i området. Dyrlæge ved Københavns Zoo, Carsten Grøndahl ankom ellers tirsdag eftermiddag til Hrauni for at bedøve og indfange isbjørnen, så den kunne transporteres til et sikkert sted.

Men så langt nåede han aldrig…

Ærgerligt de ikke havde bare en smule tålmodighed.

Den der isbjørn der nu har invaderet Island ved vist ikke hvilke strenge restriktioner, der er for indrejse af dyr til Island! Vi brugte 8 måneder og i tusindvis af kroner på at foreberede vores lille Hagrid (hundehvalp) på indrejsen til øen, og her kommer den bare sejlende på en isflage ganske gratis og uvaccineret!!! Jeg kan godt forstå, hvis islændingene står klar med geværet - den kunne jo både have orm og lopper..!

Jeg håber, den danske dyrlæge der er på vej derop kan få den sikkert tilbage på Grønland – så vi ikke risikerer at endnu et af disse fantastiske dyr går til på Island.

Jeg synes ellers det har været sådan en god og positiv dag – lige indtil jeg stak hovedet indenfor på det lokale bibliotek. Jeg havde et par bøger, der skulle afleveres og mens jeg står der ved selvbetjeningsmaskinen kan kan høre en mand spørge: “Var det mor der kom der?” og så kigger en lille purk på en 4 år frem fra reolen – “Nej, det er bare en gammel dame”! Jeg blev en kende paf men fik da spurgt: “Synes du jer ser gammel ud” (alt imens jeg kunne høre faren hastigt rejse sig bag reolen) “Ja”, svarede han, “for dit hår er helt gråt” (faren greb drengen og skyndte sig ud af biblioteket). Så fik jeg den..! 

Og jeg genovervejer endnu engang min naturlige hårfarve! Måske skulle jeg prøve med ildrødt – kunne det ikke eventuelt trække fokus lidt væk fra de andre steder, hvor alderen er begyndt at kunne ses

Jeg passerer Gøgeurtevej hver eneste morgen på min tur med den rødhårede. Et helt nyt parcelhuskvarter som er skudt op som nabo til min gade. Nogle af husene er kommet som samlesæt på store lastvogne, vægge med færdigt monterede vinduer og døre - og før man får set sig om står der et færdigt hus og folk er flyttet ind. Men så er der også et par stykker indimellem, hvor det rigtige murehåndværk har fået lov at udfolde sig, hvor både inder- og ydermure er muret op. Det er en fornøjelse at følge disse huse på deres vej op – mursten for mursten. Byggeriet har været længe undervejs, men jeg er slet ikke i tvivl om hvilket hus jeg gerne ville bo i!

Jeg kan godt forstå Nanna valgte værelset ud mod skoven, søen og markerne – en aften som i aften er her en usædvanlig smuk udsigt - desværre enormt svært at gengive på billeder.

Nu vil jeg hoppe i min seng og selvom udsigten er knap så spændende derfra, så er jeg alligevel sikker på, at jeg vil sove godt – og vil ønske det samme for dig!

Der blev grinet til den store guldmedalje ovenpå og da jeg vidste at Nanna var helt alene, listede jeg lige forbi for at se, hvad i alverden der var gang i  – det var en webcam-messenger-samtale med Matilde K. og Matilde M. … de er simpelthen skøre de tøser.

Jeg blev selv introduceret til messenger sidste år, men endnu begrænser mine udfoldelser sig til almindelig chat og min kontaktliste sig til to personer – den ene er Nanna og her igennem kan vi klarer lidt lektiehjælp (mens jeg er på arbejde) og lign.  – den anden er intet mindre end “manden i mit liv” og vi kan såmænd klarer verdenssituationen og andre af livets store spørgsmål på en time eller to.

Nå okay, det var måske lidt overdrevet, men i hvert fald har jeg haft utroligt meget glæde af denne lille grønne mand, som bebor min computer – og hvis han ikke havde været der, tror jeg ikke, jeg var kommet så helskindet gennem det sidste ½ års flytning og separation. For det er jeg ham evigt taknemmelig!

Hvergang den rødhårede og jeg går op i den skov har den fået en ny farve og en ny duft. Nu er alle de gule gyvel erstattet af blomstrende hyld. Det har regnet en del del sidste dage og det har skoven nydt godt af – duften er også helt anderledes efter en ordentlig regnbyge.

Billetterne til den koncert jeg omtalte i går med Stevie Wonder, blev sat til salg i dag – de kostede mellem 750 og 1500 kr. – og var revet væk på 20 minutter. Jeg må nødvendigvis med på det vagthold..! Ikke fordi jeg ligefrem er nogen stor Stevie Wonder fan, men jeg tror alligevel det er en oplevelse af de store.

Jeg er ikke mindre vred i dag over den sene hundeafhentning og havde egentlig forventet … nej, det er for stærkt et ord, dertil kender jeg ham for godt - jeg havde måske håbet på en enkelt undskyld… men nix, og det er vist alligevel også for meget at forlange!

Sad lige og svømmede helt hen til dette smukke nummer – oprindeligt et Bonnie Raitt nummer – men ingen synger det smukkere end the one and only George Michael – og så gør det jo heller ikke noget at han ser ud som han gør – græker i øvrigt

Og nu vi er ved musikken – d. 17. september kommer Stevie Wonder til Aalborg – og jeg er så heldig, at jeg sikkert kan komme på vagtholdet og dermed få lov at se ham helt gratis. Mon ikke det bliver en stor oplevelse – jeg tror det!

Godnat og god ny uge!

PS: Vores ferie-hund blev afhentet sidst på eftermiddagen… blot 2 døgn senere end aftalt!!! Er dét da noget at blive sur og irriteret over..?

Sofie har være med Nanna på Vester Mølle et par timer her i eftermiddag. Hun har fået lov at begynde til ridning, når hun bliver 5 år i august, så hun skulle lige prøve Zindy lidt først… og det gik super fint. Lidt betænkelig til at starte med - men med koncentrationen lysende i øjnene blev bøtten hurtigt vendt og så var hun nærmest verdensmester. Hun var oven i købet blevet så kæk, at hun kunne instruerer sin mor, som også lige skulle have en tur

Billederne taler vist for sig selv.

Jeg blev ikke så slemt medtaget som først antaget af gårsdagens fald. Min venstre underarm, skulderen og et par fingre er meget ømme – men den blå farve har kun vist sig på min hofte – så det er vist heldigt sluppet. Til morgen luftede jeg kommoderne hver for sig – havde ikke lige lyst til at gentage successen.

Da vi gik nede på marken var det i det smukkeste solskin og jeg skyndte mig derfor at få proppet mit sengetøj i vaskemaskinen da jeg kom hjem - den er ved at være færdig nu og her sidder jeg i næsten vintermørke – der er drevet nogle meget meget mørke skyer hen over Vodskov! ØV, så er det ikke sikkert, jeg når at få det tørt udendørs i dag.

Man skal ikke være uopmærksom når man lufter et par kåde kommoder… hundene tog i bogstaveligste forstand benene på mig nede på markvejen, og jeg måtte lige blive siddende på jorden et par minutter og sunde mig lidt. Havde jeg ikke ondt i kroppen i forvejen, så har jeg det i hvert fald nu. Jeg er lidt spændt på at se, hvilken farve min venstre side antager i morgen – jeg vil gætte på noget over i de blålige nuancer!

Nanna fik en sms om at Dagmar først bliver afhentet i morgen eftermiddag – rigtigt flot, når jeg havde fået at vide pasningen var til fredag!!!

Jeg er stadig ikke helt på toppen. Det værker i hele kroppen og i hovedet, og efter Nanna og jeg havde været en tur i City Syd ved middags tid, gik jeg i koma på sofaen.  Jeg føler mig ikke sådan decideret syg, men jeg er da bestemt heller ikke så frisk som jeg plejer – jeg er ravselvorn, som man siger i min familie.

Ravselvorn er ældre vest- og nordjysk betegnelse, der kommer af “ravs”, fra islandsk rakur, der betyder (hav)gus, fugtig, væde, tåge. Kan sammenholdes med det gamle ord ildevorn, der betyder svagelig, dårlig, ilde stedt. Ravselvorn bruges i betydningen om personer, der føler sig utilpasse og utidige, fordi de har sovet for lidt eller er dårlige ‘dagen derpå’, eller om en utilpashed der kan være optakten til forestående sygdom.

Nanna er gået i gang med at lave mad, så jeg ligger bare videre…