Skrevet af Mette, søndag 29. juni 2008 kl.08:15
Søvnløshed
Visse ting kan fylde tankerne og holde mig vågen en hel nat og morgendagen med for den sags skyld.
Jeg er knust over tabet af vores venskab. Jeg har sagt undskyld og bedt om tilgivelse - men tolker tavsheden som en klar afvisning, og så må det være sådan. Jeg kan ikke gøre mere. Jeg er fuldt ud klar over, at det er mig, der har skidt i nælderne. Det er ikke sikkert, det kan tilgives. Jeg ved det ikke – og det er så heller ikke op til mig at afgøre!
Jeg havde håbet, at venskab gav plads at være et fjols og alligevel blive holdt af? Det gør det i hvert fald i min definition af begrebet ellers kan det vel være lige meget…
PS: Jeg ved du læser med herinde så… tillykke med fødselsdagen!
Tags: søvnløshed, venskab
Catarina skrev den søndag 29. juni 2008 kl 08:26 #
Du beskriver nøjagtig forskellen mellem venskab og bekendtskab, som den er i min verden.
Svar
Gitte skrev den søndag 29. juni 2008 kl 19:22 #
Håber der kommer en positiv udgang
Svar
Pia skrev den søndag 29. juni 2008 kl 21:42 #
Præcis, Catarina kunne ikke har udtrykt det bedre. Vi skider alle i nælderne i livet, det er jo noget af det der gør os kødelige, vi er ikke fejlfri nogle af os, uanset hvor meget vi kæmper der for.
Jeg håber din ven vil huske at fejl er til at lære af, at venskab er meget mere værd end som så.
Svar
Helle skrev den mandag 30. juni 2008 kl 06:31 #
Måske skal vennen bare have lidt tid. Tilgivelse kan også være svært, for os kødelige.
Svar
Pia skrev den mandag 30. juni 2008 kl 09:26 #
Det har du helt ret i Helle og det afhænger jo nok også af hvor ondt man synes sig gjort.
Svar