Skrevet af Mette, tirsdag 24. juni 2008 kl.13:12
Hjemme igen
Dagens undersøgelser er ovre og jeg er igen hjemme.
Den medicin jeg får er åbenbart ikke så nem at styre for i dag var INR-værdien endnu højere end i går, så jeg ikke skal tage hverken piller eller sprøjter de næste to dage. De vil ikke helt slippe mig, men når en indlæggelse kan foregå på denne her måde med at jeg møder om morgenen og kan tage hjem til mig selv ved middagstid, så kan de såmænd beholde mig så længe de lyster.
For at få hurtigt svar blev jeg sendt ned i ambulatoriet til blodprøvetagning. Der ventede en noget ubehagelig oplevelse. Da jeg nu er indlagt og afdelingen ønskede at få hastebehandlet min prøve fik jeg et andet nummer end de andre ventende. Da jeg havde siddet max. 10 minutter blev jeg råbt op og da jeg rejste mig, var der en mand, som, for øjnene af sin synligt pinligtberørte teenagedatter, tændte helt af på sekretæren… han havde ventet i så og så lang tid, han havde en anden aftale, hvorfor kunne jeg komme ind med det samme… Jeg ved godt, hvor frygtelig irriterende det er, at få en tid kl. 08.10 og så kl. 09.10 sidder man der stadig. Jeg tror personalet gør hvad de kan, og det er svært at tage højde for akutte ting (som mig f.eks,) der pludselig skal presses ind. Jeg ved ikke, hvad historien endte med - han var væk, da jeg kom ud igen – måske er han skredet derfra eller også har de skyndt sig at få ham ekspederet. Man må da håbe for datterens skyld, at han bare havde en dårlig dag!
Tags: helbred
Lotte skrev den tirsdag 24. juni 2008 kl 14:54 #
Ja dejligt du trods alt får lov til at opholde dig der hjemme.
En rigtig skam du ikke får lov at nyde ferie med Nanna.Heldigt at i kunne ændre navn,så Jes kan komme med,så må du jo nøjes med at være hunde-passer.
Men det kan da hurtig blive dyrt ,at sidde hjemme ved computeren,men nogle super indkøb du har fået lavet.
Mange knus Lotte
Svar
Mette skrev den tirsdag 24. juni 2008 kl 16:26 #
Hospitalet er et træls sted at opholde sig, så jeg tager gerne besværet med transporten bare for at få lov at slippe ud til middag. Flere af mine “medindsatte” er frygtelig misundelige – de er bundet til monitorer så de kan ikke engang gå ned i kiosken.
Jeg glæder mig til at gi’ Nanna den der makeup-organizer – jeg er helt sikker på hun vil elske den!
Hils Ole og pigerne mange gange!
Svar