Skrevet af Mette, onsdag 18. juni 2008 kl.21:58
Pulsen er uændret høj
13 trin har jeg op ovenpå og det føles som at løbe en maraton… jeg fatter slet ingenting!
Jeg har ikke fået det hverken værre eller bedre, så jeg venter og ringer til min egen læge i morgen. Jeg skulle jo helst være frisk til at Nanna og jeg skal rejse den 28. juni, og jeg har ved Gud ikke tid til at være syg.
Birgit skrev den torsdag 19. juni 2008 kl 20:56 #
Hej Mette. Jeg måtte lige ind og se om du havde fået det bedre – jeg har sandelig været bekymret for dig – kan du så se at komme til lægen…Håber sandelig du er frisk inden den 28. Knus fra Birgit.
Svar
Irene Myhrvold skrev den fredag 20. juni 2008 kl 09:00 #
Hei Mette!
Føler med deg nå når du er syk! Er jo sykepleier og blir bekymret når jeg leser om dine plager, vet jo at det er langt fra normalt.Håper du er kommet deg til legen, og fått et svar på hva det er, og behandling for det!
Ønsker riktig god bedring, og krysser fingrene for at alt er ok til ferien!
Masse hilsener fra Irene
Svar
Gitte skrev den fredag 20. juni 2008 kl 09:48 #
Ja, selv om vi ikke kender hinanden, så følger jeg jo lidt med her på din/jeres side, så bekymret blive man da. Håber alt er vel hos jer.
Svar
Lotte skrev den fredag 20. juni 2008 kl 19:34 #
Håber alting er iorden,bliver jo lidt bekymeret,når der ikke rigtig sker noget i din blog ??
Det ligner jo slet ikke dig.
Knus Lotte
Svar
Et øjeblik… » For 3 år siden… skrev den lørdag 18. juni 2011 kl 10:31 #
[...] og som når 150 ved mindste bevægelse, hvor bange man bli’r, når man knap kan bevæge sig 13 trin op på 1. sal uden at være ved at besvime af mangel på ilt, hvor skræmt og lille man føler sig, når man [...]