Jeg afviger stærkt fra mine sædvanlige romaner i øjeblikket. Favoritterne er helt klart skandinaviske kriminalromaner, som jeg læser i stort antal. Men et eller andet sted læste jeg en anmeldelse af Charlotte Strandgaards “Uden hjem”, den måtte jeg prøve og jeg må indrømme, den er et rigtigt fint bekendtskab.

Her er anmeldelsen der fik mig til at kaste mig ud i bogen.

Efter seks et halvt års lykkeligt samliv med den jævnaldrende Mogens er Inger alene i verden.I en alder af 62 år står hun uden lejlighed, uden arbejde og uden kontakt med de venner, hun føler at have svigtet i perioden med Mogens. Fuld af skyldfølelse og såret stolthed flytter Inger ind i et herberg for hjemløse kvinder og begynder en rejse uden for det etablerede samfund, der først når sit vendepunkt, da hun gør op med sine indre dæmoner.

Uden hjem er en rystende og indlevet reportage fra de hjemløses verden – en verden, som samfundet normalt vender ryggen til – og en skildring af en kvindeskæbne i dagens Danmark, som den kan forme sig, når sikkerhedsnettet forsvinder.

Det er en verden, jeg vil begive mig ind i nu - inden lyset slukkes for natten.

Sov godt når DU kommer så langt!
 

Mit spritnye Visa-dankort kom i brug for allerførste gang i dag.

Nanna har købt denne her drøm af en pink mobil… den stemmer fint overens med hendes pink-blomstrede-bærbare.

Vi bestilte den på nettet (jeg er jo godt oplært ) - og derfor måtte mit dankort i brug. Hun plejer jo så at klappe pungen hårdt i, meeeen jeg har snuppet pengene på hendes konto via netbank – denne gang skal hun ikke snyde mig.

Jeg har lige været med bussen hjem nede fra byen.

Ordveksling mellem chaufføren og jeg;

jeg: “Jeg skal op til Store Tingbakke”
chaufføren: “Nu tør jeg næsten ikke spørge… men bare en almindelig voksen?”
jeg: “Ja da”
chaufføren: “Ja, det er jo ikke til at se nu om dage“

Først da jeg havde sat mig, gik det op for mig, hvad han havde spurgt om… sig mig lige engang, ligner jeg en på 65 eller en der er under forsorgen? Og du behøver ikke svare..!

Det kunne alligevel godt være jeg skulle genoverveje mit naturligt farvede hår, som efterhånden har antaget en sådan kulør, at min kollega kalder mig “Sølvræven”! 

Samme kolllega havde helt frisk hjemmelavet vildt-spegepølse med til hele kontoret i dag – lavet af rådyrkød fra et dyr, han selv har skudt. Så her i huset skal vi have rugbrød i dag, for dén skal smages. Og smager den lige så godt som den dufter, er der noget at glæde sig til.