Mens vi spiste kom svaleparret hyppigt med insekter til deres afkom, der ligger i en rede under vores terrasseudhæng. De voksne er meget tillidsfulde og sætter sig gerne på terrassedøren og studerer os nærmere. Vi har ikke tidligere set noget til ungerne, men nu til aften kunne vi se et par små næb stikke op over redekanten. Jeg greb kameraet og skød et par billeder i blinde (læs: jeg havde ikke briller på) så stor var overraskelsen da denne lille fætter tonede frem på computeren

Havde du troet en svaleunge så så pudsig ud?

Hallgrímur, Haflidi og Hildigunnur er bare tre af personerne i den roman jeg har gang i. De islandske navne gør den svær at følge med i – de er svære at huske og når man ud af navnet, ikke engang kan afgøre om det er en mand eller kvinde, der er tale om – ja, så er det blot en ekstra forståelses-forhindring. Ydermere har jeg været SÅ træt i dag pga. den urolige nat, så koncentrationen har vist oven i hatten ligget på nulpunktet. 

Det er godt nok Taggert-aften i aften - men jeg tror, han ryger på harddisken og så hopper jeg i stedet tidligt i seng. Det fortjener jeg vist!

Men først skal Nanna og jeg lige på en gastronomisk rejse til Grækenland. Græske frikadeller lavet af halvt lam og halvt okse. Kartofler stegt i rigelig olivenolie, citron og hvidløg. Dertil bondesalat og tzatziki.

Bon appetit!

Jeg har brugt den lange stille formiddag på at skrive en svær mail. Jeg har ikke sendt den endnu. Jeg ved heller ikke, om jeg gør det. Måske venter jeg et par dage… mavefornemmelsen er ikke helt rigtig, så jeg bruger lige lidt tid på at mærke efter om jeg er overilet, oversensitiv eller om jeg er nødt til at trykke på send, for at komme videre i mit liv. Når/hvis jeg gør det, trykker på ”send” altså, er det endegyldigt. Den kan ikke trækkes tilbage..! Så jeg venter lige lidt endnu…

Nanna er stået op – og jeg serverer nybagt brød for hende på terrassen. Jeg cyklede forbi disse smukke sarte valmuer på vejen til bageren. Dem måtte jeg altså bare stoppe for…

Jeg blev vækket ved 4-5 tiden af trin ude på trappen… det var Nanna med en drivvåd dyne under armen! Hun og de andre piger skulle åbenbart forestille at sove på venindens trambolin (!!!!), men selvom der er varmt om dagen, sniger temperaturen sig altså helt ned på 10 grader om natten og samtidig falder duggen, så hun var våd og rystede af kulde.

Jeg havde taget for givet, at de skulle sove indendørs ellers var hun i det mindste blevet bedt om at tage en sovepose med, den kunne da ha’ holdt noget bedre på varmen end en tynd sommerdyne. Jeg kan tilgive pigerne - de er ikke ret kloge i den alder – men at venindens forældre ikke er klogere..!

Vi krøb sammen under min dyne resten af natten, og nu har jeg overladt det hele til hende og håber så bare, at hun ikke bliver syg af at ha’ været så kold en hel nat!

I dag får hun lov at sove til hun vågner, det tror jeg hun trænger til - og hendes morgenduelige mor må vente med den tiltrængte støvsugning til senere.