Det er nu lidt mere end 4 måneder siden at Nanna og jeg flyttede for os selv. Det er selvfølgelig stadig nyt, set i forhold til at mit liv sammen med Nannas far varede i 17 år - men jeg synes alligevel, jeg burde ha’ vænnet mig til den nye situation – og det har jeg ikke! Jeg sidder med en følelse af, at det her kun er en midlertidig situation - at der er opstået en tilfældig pause i mit liv, at jeg bare venter på noget, noget der skal overståes eller noget nyt der skal ske.

Det er ikke fordi jeg er ked af det eller har fortrudt, at jeg tog skridtet og flyttede – tværtimod! Jeg er glad, tilfreds og positiv. Nanna trives, hun og jeg har det rart sammen… mon ikke det bare er fordi ting ta’r tid – det vælger jeg at tro! Og så venter jeg videre – bare det ikke varer for længe!

Share