Archive for juni 3rd, 2008

Published by Mette on 03 jun 2008

ARRGGGHHH

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, hvorfor den originale Adirondackstol koster 2500-3000 kr. og Rema 1000 udgaven kun 299 kr. – jeg er nemlig ret sikker på, at på den originale er skuer, møtrikker og huller tilpasset hinanden…

Den stol var lige ved at tage pippet fra mig - jeg havde ikke regnet med den tog så langt tid at samle. En god undskyldning for at lave nem mad, og heldigvis har slagteren verdens bedste hjemmelavede lasagne, så det napper vi i dag!

Published by Mette on 03 jun 2008

Taxfree shopping

Billetten til vores rejse er lige dumpet ind i min mailbox – og med den også et link til SAS taxfree shop… nu er det så, jeg skal passe på ikke at bruge hele feriebudgettet INDEN vi overhovedet er kommet af sted. Desværre – eller heldigvis måske – har de ikke den parfume, jeg ønsker mig mest… til gengæld har de denne her Prada Infusion dIris

så dén er jeg nok nødt til at bestille i stedet for ;-)

Published by Mette on 03 jun 2008

For pokker da også..!

Så gjorde jeg det igen… vækkede Nanna kl 6.30 trods det, at hun først skal møde kl. 10!!! Jeg tror så til gengæld også, hun selv havde glemt det denne gang - jeg blev i hvert fald ikke formanet i aftes og der var ingen seddel på døren her til morgen. Jeg kunne se, hun dappede tilbage i seng, så mon ikke hun hurtigt er faldet i søvn igen.

Jeg var tidligt tidligt oppe og havde god tid – heldigt nok! Der var kommet en mail sent i aftes fra en, der havde problemer med en hjemmeside – så det nåede jeg sagtens, at få kigget på inden jeg skulle ud af døren. Og der blev også tid til at plukke disse smukke lupiner, der nu pryder terrassen.

Ha’ en god dag!