Jeg bliver helt blød i knæene af dette skønne nummer med Barry White “You are my first, my last, my everything”…

Gad vide om det er fordi jeg er ved at være gammel?
Og her skal du ikke svare ja

Hundeskoven kalder på den rødhårede og jeg – og bagefter står der svensk krimi af de bedste på programmet. Hele to helt nye Wallander film ligger og venter på mig!

Ha’ en god aften.

Så sidder jeg her på terrassen i skyggen af min nye parasol med frisklavet kaffe i kruset. Jeg behøver ikke tænke på mad for Nanna skal som bekendt spise ude, så jeg kan bare nyde at lave ingenting. Ikke så ring’ endda!

Der blev købt ind til pestobeddet i eftermiddag - men efter at have knoklet 50 kg. granit parasolfod hjem ude fra Silvan, tror jeg lige, jeg venter til i aften med mere fysisk arbejde.

Jeg kørte først til Gug plantecenter efter pestoplanter, men jeg kunne ikke finde basilikum blandt de andre krydderurter – og den dame jeg spurgte, havde bestemt ikke til sinds at hjælpe mig. Så satte jeg persillen tilbage og kørte min vej… de ville tilsyneladende ikke sælge noget - men det var der heldigvis andre der gerne ville, så jeg fik det jeg kørte efter.

Jeg har fyldt køleskabet med kolde drikke af alle slags, parasollen er på plads og jeg har gang i en god bog - så nu kan weekenden og varmen bare komme. Jeg er helt klar!

Livet er da ikke det værste man har…

Min håbefulde pode har lige ringet… jeg behøvede ikke tænke på aftensmad til hende, for hun var inviteret ud at spise… nå da da!

Bare det var mig

Fordi Vodskov engang har huset, det man dengang kaldte en åndsvageanstalt, bor her stadig mange skæve personligheder. I dag er de “tossede” heldigvis ikke låst inde på en anstalt, men bor i mindre boenheder i skoven eller er flyttet ud i normale boliger rundt omkring i byen. Man kan møde dem over alt, de vinker fra bænken foran kirken,  råber “hej” himmelhøjt når man passerer deres hjem i skoven eller man kan møde dem i Brugsen, hvor man smilende og lettere forvirret bare kikker på, mens de går helt op foran i køen og begynder at lægge deres varer på båndet (køkultur er vist et ukendt begreb). Vi er vant til at se dem i bybilledet, de er accepteret med alle deres finurligheder, de hører til.

En anden skæv personlighed bor lige i nærheden af mit hjem. Han har været lærer på Vodskov Skole – idrætslærer vil jeg tippe. Året rundt og i al slags vejr, kan man se denne ældre fyr iført hvidt herreundertøj og på bare tæer lave kaptajn Jespersen gymnastik midt på fortovet foran sit hus på Tingvejen (som altså er ret befærdet)!!!! De første gange man ser ham, er man ved at vride nakken af led, de næste gange ryster man lidt på hovedet og nu er han også bare blevet en del af bybilledet. Her til morgen var det de små lette hop på stedet, jeg blev vidne til.

Det bragte smil frem på læben… jeg tror, det bliver en god fredag!