Det er sjældent så mange “vigtige” begivenheder falder på en og samme dag: der er bryllup i Møgeltønder, Karneval i Aalborg, Internationalt Melodi Grand Prix i Beograd og fodbold - igen i Aalborg.  

Fodbold interesserer mig ikke en pind! Og heller ikke Melodi Grand Prix. Jeg er ikke inviteret med til brylluppet i Møgeltønder (men mon ikke lige jeg skal se med når bruden ankommer). Så det eneste tilbud jeg kunne blive fristet af, var at tage ind og kigge på karnevalsoptoget – men med alle de mennesker i byen, skal man vist ikke regne med den offentlige transport.  Nej, jeg tror, jeg bliver hjemme - jeg har en hæk, der skal klippes – det er mindst lige så vigtigt.