Archive for maj 23rd, 2008

Published by Mette on 23 maj 2008

//#!£!$!%!$£

Overskriften er et meget grimt ord…
Jeg har lige fået en mail: hvis ikke sidste del af videoen (som jeg har puklet med i dagevis) kan klippes fra, skal jeg fjerne det hele – så er det man får lyst til at udbryde //#!£!$!%!$£

Nu vil jeg lige sove på det, så kan det være, jeg er venligere stemt i morgen.

Godnat!

Published by Mette on 23 maj 2008

Så funker det – også i Holland!

Lene var sød at gøre mig opmærksom på, at videoen jeg har bakset med, gik i koks efter 7-8 minutter – og ganske rigtigt! Jeg har set den video til hudløshed og da jeg konstaterede at den kørte et par minutter, rakte jeg armene i vejret i jubel… men så nemt skulle det selvfølgelig ikke være. Nu har jeg så igen brugt nogle timer på projektet, uploadet en ny version OG gennemset samtlige 24 minutter og 47 sekunder.  

Nu funker det – også i Holland!!!

Published by Mette on 23 maj 2008

Fredag

Så blev det endelig fredag og meget snart weekend – en weekend hvor Nanna skal være hos sin far. Det er med lidt ambivalente følelser jeg går disse weekends i møde - på den ene side er det jo altid dejligt med et par fridage, hvor man ikke absolut skal være klar til at forlade huset kl. 7 - men samtidig synes jeg, det er meget underligt at holde weekend alene og uden al den uro, der følger i hælene på en teenager. Det giver en masse frihed, albuerum og tid som jeg bare kan bruge på mig selv uden de store hensyn - men som jeg ikke helt har fundet ud af, hvad jeg skal stille op med – endnu! Mon ikke jeg vænner mig til det med tiden!

Denne weekend har jeg dog et par aftaler; lørdag har jeg en hæk, jeg skal finde ud af at klippe og søndag skal jeg til Skagen. Jeg har en eftermiddagsaftale deroppe, men først vil jeg bruge et par timer på at kigge på Skagen gennem søgeren i mit kamera.

Og endelig har jeg jo også min rødhårede veninde her til at underholde mig ;-)

Published by Mette on 23 maj 2008

Det trænger…

… både håret og hækken skal klippes.

Min have er ikke ret stor – 20 kvm max (måske er det ligefrem en overdrivelse at bruge ordet “have”) - den er omkranset af en bøgehæk, som pt. ser temmelig utrimmet ud. Det skal der gøres noget ved, og jeg har derfor lånt en hækkeklipper over weekenden. Om jeg er i stand til at bruge den med et ordentligt resultat, vil vise sig! Problemet bliver højden… hækken er ca. 180 cm høj og der rækker mine 164 cm altså ikke helt. Men det skal nok lykkes – man kommer langt med stædighed!

Håret, som også ser temmelig utrimmet ud, er overladt i Frisør Hannes hænder i eftermiddag og det glæder jeg mig til, for det trænger – nøjagtigt som hækken!

Published by Mette on 23 maj 2008

Succes

Jeg kan næsten ikke få armene ned – forsøget med at uploade videoen til video.google.com var en succes og den er nu at se uden ventetid. SÅDAN!!!
http://www.hellebrandrup.dk/video.htm