Jordbærrene og den gode mørke chokolade viste sig at være en god investering – for der er inviteret til kaffeslapperas. Jordbærmængden blev hurtigt fordoblet, forsynet med chokolade og så er jeg på vej ud af døren…

Ha’ en god aften!

Jordbærrene er skyllet og nippet. Skal de have et dyp mørk chokolade eller overhældes med mælk? Det vil jeg lade Nanna bestemme, når hun kommer hjem. Jeg ved godt, hvad jeg foretrækker..!

Varmen er ulidelig og slet ikke mig – den gør mig doven og ugidelig. Jeg tror, jeg ligner min rødhårede veninde på det punkt; hun er aktiv tidlig morgen og sen aften – resten af dagen ligger hun på langs og laver så lidt som muligt. Men modsat mig ser hun ud til at nyde det.

Jeg har lige kørt Nanna ind til Nørresundby, hvor hun skulle besøge en kammerat. På hjemvejen nordpå var der massiv trafik på motorvejen – ikke bare stømmer folk mod strandende men også Hjallerup marked trækker i de her dage. Jeg kørte i ydersporet bag en lang række andre biler. I bagspejlet opdager jeg så denne her klaphat i en stor Mercedes helt oppe i kyshøjde med mine baglygter – hans blinklys kørte og han signalerede med sit lange lys – sådan en klaphat – troede han virkelig at han kunne få køen af biler til at makke ret med den der attitude “min bil er større end din bil”. Jeg blev hvor jeg var, indtil jeg skulle dreje af mod Vodskov – hans lørdag er i hvert fald ikke god!

Pestoplanterne er plantet, så nu fortjener jeg en kop kaffe og en time i solen med en bog.

Arabella er en A-hund i en grad, så det også bliver for tidligt for mig. Klokken er ikke ret meget mere end 5, før hun begynder at kaste sig rundt i sækkesengen (det larmer) eller trippe rundt i stuen. På hverdage er det OK, for da ringer vækkeuret alligevel kl. 5.30. Men i weekenden synes selv jeg altså at kl. 5 er for tidligt. I aftes bestemte jeg så, at hun skulle sove i bryggerset, hvor hun har en mindre larmende kurv. Det er ikke fremmed for hende at være herude og det er også gået helt fint… men hvad tror I fjolset her (altså undertegnede)  har gjort??? Sat vækkeuret til at ringe kl. 5.30 som om det var en hverdag – ARGH!!! Jeg var lidt forvirret et kort øjeblik, men fik hurtigt konstateret at det var en fejl og kunne heldigvis vende mig om på den anden side.

Vi har været i hundeskoven, den rødhårede og jeg. Der ligger friske rundtstykker og venter - om en halv times tid vækker jeg Nanna. Jeg tror, jeg dækker op i haven, der er allerede varmt nok til det. God lørdag til dig også!

Jeg bliver helt blød i knæene af dette skønne nummer med Barry White “You are my first, my last, my everything”…

Gad vide om det er fordi jeg er ved at være gammel?
Og her skal du ikke svare ja

Hundeskoven kalder på den rødhårede og jeg – og bagefter står der svensk krimi af de bedste på programmet. Hele to helt nye Wallander film ligger og venter på mig!

Ha’ en god aften.

Så sidder jeg her på terrassen i skyggen af min nye parasol med frisklavet kaffe i kruset. Jeg behøver ikke tænke på mad for Nanna skal som bekendt spise ude, så jeg kan bare nyde at lave ingenting. Ikke så ring’ endda!

Der blev købt ind til pestobeddet i eftermiddag - men efter at have knoklet 50 kg. granit parasolfod hjem ude fra Silvan, tror jeg lige, jeg venter til i aften med mere fysisk arbejde.

Jeg kørte først til Gug plantecenter efter pestoplanter, men jeg kunne ikke finde basilikum blandt de andre krydderurter – og den dame jeg spurgte, havde bestemt ikke til sinds at hjælpe mig. Så satte jeg persillen tilbage og kørte min vej… de ville tilsyneladende ikke sælge noget - men det var der heldigvis andre der gerne ville, så jeg fik det jeg kørte efter.

Jeg har fyldt køleskabet med kolde drikke af alle slags, parasollen er på plads og jeg har gang i en god bog - så nu kan weekenden og varmen bare komme. Jeg er helt klar!

Livet er da ikke det værste man har…

Min håbefulde pode har lige ringet… jeg behøvede ikke tænke på aftensmad til hende, for hun var inviteret ud at spise… nå da da!

Bare det var mig

Fordi Vodskov engang har huset, det man dengang kaldte en åndsvageanstalt, bor her stadig mange skæve personligheder. I dag er de “tossede” heldigvis ikke låst inde på en anstalt, men bor i mindre boenheder i skoven eller er flyttet ud i normale boliger rundt omkring i byen. Man kan møde dem over alt, de vinker fra bænken foran kirken,  råber “hej” himmelhøjt når man passerer deres hjem i skoven eller man kan møde dem i Brugsen, hvor man smilende og lettere forvirret bare kikker på, mens de går helt op foran i køen og begynder at lægge deres varer på båndet (køkultur er vist et ukendt begreb). Vi er vant til at se dem i bybilledet, de er accepteret med alle deres finurligheder, de hører til.

En anden skæv personlighed bor lige i nærheden af mit hjem. Han har været lærer på Vodskov Skole – idrætslærer vil jeg tippe. Året rundt og i al slags vejr, kan man se denne ældre fyr iført hvidt herreundertøj og på bare tæer lave kaptajn Jespersen gymnastik midt på fortovet foran sit hus på Tingvejen (som altså er ret befærdet)!!!! De første gange man ser ham, er man ved at vride nakken af led, de næste gange ryster man lidt på hovedet og nu er han også bare blevet en del af bybilledet. Her til morgen var det de små lette hop på stedet, jeg blev vidne til.

Det bragte smil frem på læben… jeg tror, det bliver en god fredag!

Jeg har ingen fastnet telefon – og dog… jeg har i kraft af mit firmainternet et telefonstik – jeg har også monteret en telefon deri, som kan ringes til, men ikke fra. Den absolut eneste, der kender det nummer er min mor… og det kan ikke hverken slås op på Krak eller Eniro!

For kort tid siden ringede den; det var en dame fra Vestbjerg, der ville høre om jeg havde noget hundemad, eller om jeg kunne bestille noget. Det var ikke forkert nummer for hun kendte både mit navn og havde hørt om mine hunde… meget meget mystisk. Og jeg blev selvfølgelig så befippet, at jeg ikke spurgte hvor i alverden hun kendte det nummer fra!

Jeg var ude med vandkanden tirsdag aften, men det kan da ikke ses på blomsterne i dag…  

Folk vander deres græsplæner rundt omkring, men med en teenagepige i huset er mit vandforbrug allerede oppe og ringe, hvor det gør ondt. Så dét, der ikke kan vandes med en vandkande, må klare dig selv.

I morgen går turen omkring Silvan, og så må jeg se, om jeg kan bakse en parasolfod hjem på egen hånd – for skygge vil jeg ha’ i den kommende varme weekend. Hvad mon sådan en skal veje når parasollen er 3 m i diameter? – det må de vel vide derude!

Jeg har faktisk en parasolfod, en gammel grim betondims, som jeg bruger til tørrestativet. Den havde jeg planer om at grave ned i græsset – så er den af vejen og står sikkert mere stabilt, når vinden tager fat i vasketøjet. Men bliver der 25-30 grader bliver der ikke gravet mange huller - i min have i hvert fald!

Og så er der Taggert..!

Jeg fik en mail til morgen som ærlig talt rystede mig i en sådan grad, at jeg har brugt det meste af dagen på at samle mig igen… og selvom solen skinner har jeg lidt svært ved at finde det positive i den her dag.

Mens jeg lavede mad faldt mit blik på kalenderen, der hænger i køkkenet og jeg opdagede, at om præcis en måned, i dette øjeblik, sidder Nanna og jeg på flyet til Kreta – vores første ferie alene. Slet ikke en dårlig tanke!

Selvom der er mange andre ferieformer jeg foretrækker frem for charterferien – glæder jeg mig alligevel. Det er dejligt ukompliceret, vi kan flyve direkte fra Aalborg og skal stort set ikke lave andet end at ligge og flyde med vores popo i vandkanten og nyde solen. Og så er græsk mad noget af verdens bedste, efter min mening. Hotellet hedder Marakis og ligger ca. 10 km uden for Chania – ikke at det siger mig ret meget, for jeg har aldrig været på Kreta, men mon ikke det minder en hel del om det andet Grækenland jeg kender.

Nu tror jeg den rødhårede og jeg daffer en tur i skoven, det er skønt vejr, og det er med at nyde de lyse aftener. Jeg kunne se på DMI, at vi går en enddog meget varm weekend i møde – jeg er vist nødt til at anskaffe mig en fod til min parasol inden, så jeg kan sidde i skyggen ude på terrassen. Og så SKAL jeg altså også ha’ startet det længe planlagte pestobed – nu kan jeg vist snart ikke finde på flere undskyldninger for, hvorfor jeg ikke har fået taget mig sammen…

Min niece Line er ophavs-dame til denne pestoopskrift og som det fremgår af den, skal pestobedet selvfølgelig bestå af basilikum og persille. Nanna og jeg har den altid frisklavet i køleskabet og spiser den til stort set alt – okay næsten alt så!!!

Lines pesto
3 håndfulde basilikum

1-2 håndfulde persille

1 håndfuld pinjekerner

1 fed hvidløg

50 g parmesanost (brug gerne den færdigrevede)

1 tsk citronsaft

1,5 dl rapsolie

½ dl olivenolie

lidt salt

 

Blend det hele sammen. Smag til.

Bon appetit og fortsat god aften!

Landevejens farende svende er begyndt at vandre nordpå – i den kommende weekend er der nemlig Hjallerup marked, hvor de hvert år samles. Her er en af dem nået til Vodskov og tager sig en, sikkert velfortjent, lur ved Brugsen. 

Jeg har næsten aldrig forsømt at komme en tur til markedet. Jeg elsker at gå og rode i det gamle skrammel og kommer som regel også hjem med lidt Aluminia porcelæn, en gammel ramme eller andet jeg absolut ikke kan undvære. Men i år er det vist tvivlsomt om jeg kommer af sted. Det er lidt besværligt, når man ingen bil har… ja, der kunne sikkert sagtens findes en bus – men gider jeg? 

Jeg skal da vist hjem og have mig en alvorlig snak med min datter. Ekstra Bladet har gang i en række afsløringer af voksne mænd (pædofile), der kontakter mindreårige via netmødestedet Arto og via messenger. Nanna er særdeles aktiv begge steder og selvom jeg regner hende for rimelig fornuftig, så må jeg vist hellere lige indskærpe, hvem det er smart at chatte med og hvilke emner man nok skal holde sig fra.  Og at man under igen omstændigheder skal aftale at mødes med nogen alene…

Jeg var på fotoopgave hos Jimmy og hans dejlige amstaffer i dag. Det er efterhånden en ordentlig flok han har gående – tre voksne hanner, to voksne tæver og 6 hvalpe, der er 6 uger gamle. Hvalpene er selvfølgelig helt vidunderlige og, som alle andre hvalpe, fuldstændigt umulige at fotografere. De er her, der og allevegne og så snart man forsøger at komme ned i deres højde, kommer de vimsende og dermed alt for tæt på kameraet. Formålet med dagens opgave var at sælge de her hvalpe på Jimmys hjemmeside - så det må jeg hellere komme i gang med.

Nej, først vil jeg forresten spise – Nanna er i gang i køkkenet – for hun var sulten og havde ikke tid til at vente på, at jeg blev færdig.