Ved du, hvor mange gange om dagen, jeg trykker F5 på gmail i de her dage?

M A N G E

Fødslen i Vejle kan i princippet ske når som helst nu.

Realistisk nok først i starten af næste uge.

Jeg håber så meget, at den mail der kommer, bliver med godt nyt til mig.

Jeg googler hundeudstyr i str. small i stor stil for intet af det, som jeg har i forvejen, kan bruges. Hvalpehalsbåndene fra bordeauxerne er for store til selv en voksen bulldog, vand og foderskål vil en fransk bulldog kunne bruge som pool og biabeden ville kunne rumme hele kennelen – så det bliver nyt det hele.

Fik jeg nævnt, at jeg er ved at revne af utålmodighed?

Det er ikke kedeligt at være i selskab med Jack.

Han følger mig som en skygge og benytter enhver anledning til lave lidt sjov i gaden, men efter at have travet 1½ time i mosen, jagtet en fasan, spillet bold og nedlagt en ‘kanin’ er han vist alligevel blevet træt og ligger nu rullet sammen i sofahjørnet og sover dybt.

I morgen er det igen hverdag. Uden hund. En lang og travl arbejdsuge venter. En af dem, der blot skal overstås… så står den nemlig på ferie for mit vedkommende.

Det gider jeg godt.

Jeg er ret vild med søndagmorgen, når den starter sådan her… i Trekantskoven med en glad hund ved siden. Og bagefter hjem til morgenkaffen og de gode manitobaboller fra bageren.

Jack D. har igen været weekendgæst og ser ud til at befinde sig ret fint i mit selskab. Han er sjov, sød og omgængelig – så det er det nemmeste i verden at være hundepasser.

I går var vi ved stranden. Desværre var det en af de dage, hvor militæret skyder med skarpt og derfor lukker for adgang, så det blev ikke den lange travetur jeg havde ønsket mig.

Den napper vi i dag i stedet – Hals mose rundt 🙂

Drægtigheden i Vejle lakker mod enden.

Der er kun omkring 10 dage tilbage, med en usikkerhed på bare et par dage til hver side

Hunde går ikke hverken 1 uge eller 14 dage over tiden og når man ved, hvornår tæven er blevet parret er det nemt at tælle sig frem.

Jeg er præget af modstridende følelser. Jeg håber helt vildt… men forsøger samtidig at lægge en vis distance.

Jeg er så bange for, at blive alt for skuffet, hvis der nu ikke er en hvalp til mig… hvis jeg skal vente endnu længere.

Giver det mening?

Det er kommet rigtig mange gode og herlige forslag på hundenavne – fortsæt endelig – ikke at det gør valget nemmere, så måske ender det med en royal løsning på fire navne.

Nej pjat, men måske et familieråd eller en slags afstemning, hvis jeg nu ikke kan bestemme mig 🙂

Da jeg på valgdagen befinder mig et sted, hvor jeg ikke har mulighed for at sætte mit kryds til Kommunal- og Regionrådsvalget, har jeg i dag været på det lokale bibliotek og for første gang i mit liv prøvet at brevstemme.

Det var lidt omstændeligt, men fint nok, når det nu ikke kan være anderledes.

Jeg har set stort på partifarven og sat mit kryds ved en lokal kandidat.

Vi bor bare 31 km fra Aalborg, men er nærmest ikke-eksisterende, når det kommer til budgetter og beslutninger, der træffes i kommunen og regionen.

Snerydning, gadebelysning, vedligeholdelse af grønne arealer og veje, fritidstilbud, bemanding af akutbil… alt er nedprioriteret udenfor Aalborg.

Jeg håber, at en lokal kandidat vil trække lidt opmærksomhed herud.


Mens jeg skriver spiller de det her nummer i radioen… jeg synes rigtig godt om originalen med Sort Sol, men Katinka er ved Gud heller ikke uden evner.

Gode ting at sige om den her onsdag:

  1. der er citronfromage til dessert
  2. den er snart slut
  3. så er der ikke flere

Nå okay, solnedgangen var også flot (mobilbillede), men ellers har det været sådan en dag, hvor alle de besværlige bestillinger, opgaver og kunder, er havnet på mit bord.

Jeg er stagetræt og tænker, at jeg ifører mig det bløde tøj, lægger mig på sofaen og stirrer bevistløs på fjernsynet et par timer indtil jeg skal i seng.

Efter at have tilbragt tid i et selskab, hvor man har lyst til at spørge:

Er du altid så dum eller er i dag en særlig anledning?

– så skal der musik i ørebøfferne til at berolige de irriterede nerveender.

Jeg er en sucker for en mand med noget på hjeret, en guitar og indimellem en mundharmonika, en simple lyd og en stemme, som ikke druknes i storladede instrumentale arrangementer.

Jeg sætter den på repeat indtil tænderne er holdt om med at skurre mod hinanden!

Kyle Meenehan udgiver musik under en Creative Commons-licens, hvilket betyder, at man kan dele den så meget man ønsker.