Det er i småtingsafdelingen, der skal justeres på de billeder, der kommer ud af Fuji og noget af det jeg er mest tilfreds med efter mit skifte fra Canon.

Men at skære 700-800 billeder ned til 150 er alligevel et stort stykke arbejde. Grovsorteringen er nem. Bortvendte ansigter, lukkede øjne, manglende fokus… ud til højre. Finsorteringen er værre. Her er det de små ting, der tæller og efter mange timers arbejde er der her til aften sendt 149 billeder til de unge mennesker.

Jeg har fået lov at vise flere end de få fra i går, men jeg venter lige til de har set dem selv.

Hvis jeg troede at søndag skulle være til afslapning måtte jeg tro om. Bob og jeg indledte dagen med en tur rundt i mosen. Halvanden time og 12.000 skridt. Så ville jeg lige lægge vejen inden om plejehjemmet og blev af min far mindet om, at der nok også var noget på loftet i huset. Ganske rigtigt. Endnu en fuld iGo kørte mod genbrugspladsen.

Bagefter ville jeg finde mine vinterhjul i skuret. Jeg endte med at rydde det og rydde op derude. Og har nu til endnu en tur til genbrugspladsen.

Så meget for den fridag…

Jeg kørte mod Nibe og Sebber Kloster før solen stod op til morgen. Et bryllup og nogle forberedelser skulle foreviges.

Pigerne var oppe og i gang. Hår, makeup, boblende latter, nerver og et lille glas champagne.

Det var ikke et konventionelt bryllup, der var inviteret til, men et bryllup præcis som de unge mennesker ønskede det.

Jeg fik ikke spurgt om tilladelse til at vise billederne – så det bliver kun lige et par stykker her af brud og gom i anonymiseret form. Måske, når jeg har afleveret billederne til dem, kan I få et kig med 🙂

Ugen har været knap så dramatisk som den sidste

  • Alle papirer er underskrevet og skødet på mine forældres hus er sendt til tinglysning
  • Jeg havde en rigtig fin 1:1 med min chef, hvor jeg fik sagt til og fra på en god måde
  • Lillebror kunne være blevet 8 år i tirsdags. Det nåede han desværre ikke
  • På Mofibo har jeg netop afsluttet Store små løgne af Liane Moriarty som afløste Bag lukkede døre af B.A. Paris og Det andet ansigt skrevet af Mari Jungstedt. Gode bøger alle tre
  • På jobbet har vi været ramt af efterårsferie – både på kontoret og i firmaet generelt. Det har betydet tid til oprydning i de bunker vi ellers aldrig når
  • Jeg er layouter på endnu et UNI projekt. Denne gang er det sprogfilosofisk og jeg har igen leveret den fedeste forside. Siger han!
  • Min fremtidsfuldmagt skal underskrives i retten den 26/11 under overværelse af en notar. Det er vist lige så støvet som det lyder.
  • Bob udfordrer mig i øjeblikket og vi er ikke altid lige gode venner. Det er en periode. Hormonel ubalance. Det går over.

Og så er det i morgen jeg skal fotografere til bryllup – mit første. Jeg har en smule præstationsangst.

Jeg fandt en kasse i aftes, som ikke har været fremme i lyset længe.

I den lå et magasin fra 1998, hvor min kollega Dorthe og jeg er både interviewet og fotograferet. Det var et skide godt job og en rigtig god kollega. En af de få kvindelige kolleger jeg har haft i mine mange år på arbejdsmarkedet.

(læsbart, hvis du klikker på billederne)

Der var råd til masser af uddannelse dengang og jeg havde en tid min faste gang på Seminariet for Håndværk og Design i Nørresundby, hvor jeg gik på den grafiske linje. Seminariet eksisterer ikke længere, men er lagt ind under Teknisk skole, hvor jeg også har været på efteruddannelse, dog med et skuffende ringe udbytte.

Medarbejderne fik senere selv adgang til forskellige værktøjer, lavede deres eget materiale (i tvivlsom kvalitet) og der var derfor ikke længere brug for vores lille bureau. Og så rejste vi begge videre i nye funktioner. I samme firma.

Jeg er her endnu, mens Dorthe rejste for et par år siden.

Min lærdom fra dengang bruger jeg fortsat. De sidste år har det i høj grad været P, der har nydt godt af mine evner. Hans opgaver på studiet er afleveret på smukkeste vis og samarbejdet fortsætter helt sikkert frem til, at han er færdig som kandidat om et par år.. Næste deadline hedder 20. december og ‘vi’ er allerede godt i gang.

Jeg har i dag oprettet en Fremtidsfuldmagt til Nanna, sådan at hun kan varetage både mine økonomiske og personlige forhold, hvis jeg på et tidspunkt ikke længere er i stand til det.

De sidste måneder, i forbindelse med mine forældres flytning på plejehjem og salg af hus, har jeg oplevet, hvor tungt ‘systemet’ kan være når et gammelt menneske ikke selv er i stand til at træffe beslutninger og skrive under – og jeg tænker, at kan jeg lette hendes vej og allerede nu tage stilling, så er det langt at foretrække.

Anmeldelsen er udfærdiget på tinglysning.dk og underskrevet samme sted. Nu afventer den blot at blive underskrevet i overværelse af en notar – som skal bevidne, at jeg er ved mine fulde fem – og ligger derefter klar til at blive sat i kraft, hvis det skulle blive nødvendigt.

Det koster kr. 300 at få fuldmagten påtegnet hos en notar og også et beløb til Statsforvaltningen når den skal sættes i kraft, men jeg synes det er en lille pris at betale taget i betragtning, hvor meget besvær man slipper for.

Det er et stykke ud over min comfortzone, når jeg næste lørdag skal fotografere til bryllup. Det har derfor været vigtigt for mig at være så godt forberedt som muligt.

Jeg har været forbi kirken, men har ikke haft mulighed for at komme ind i kirkerummet før i dag. Jeg ville gerne se rummet og lyset og tage nogle prøveskud.

Den gamle præst træder af med udgangen af måneden og det var en afskedshøjmesse, der var ved at blive forberedt til. Et 20 mands orkester, hovedsaglig på harmonika var ved at stille op.

Jeg spurgte om jeg måtte tage nogle billeder og det var alle heldigvis ok med.

Nu hvor jeg er kommet hjem kan jeg se de små ting jeg er nødt til at justere lidt på, men ellers er jeg rigtig fint tilfreds med hvordan mit udstyr opførte sig.

På næste lørdag forventes det at være overskyet og dermed skal jeg ikke kæmpe med de hårde skygger – til gengæld er der mindre lys at gøre godt med.

Jeg håber det lykkedes – ellers er det vel rette sted at bede om tilgivelse!

Det havde hun… i et split sekund.

Hundene havde en fest på denne varme og smukke sensommer dag. 24 grader sagde termometeret da jeg startede bilen og kørte hjem. Det er ret usædvanligt på en dato, der ligger nærmest midt i oktober.

Lørdag startede efter næsten 10 timer søvn. Jeg har ikke sovet så længe siden jeg var teenager. Jeg snakkede med (…) i morges og han mente: at det er stress som endelig begyndte at give slip i din krop. Det er meget muligt, at han har ret. Der er i hvertfald en mærkbar lettelse på en del af de ting, der har ligget tungt på mine skuldre.

I  aften er der dejlig ro. Bob har fået et bad, er fodret af og ligger nu rullet sammen på sofaen med hovedet gemt i mine knæhaser.

Det har været en højdramatisk uge indeholdende selvmordstrusler, rygter om utroskab og et færdselsuheld.

Da jeg i starten af ugen kom hjem fra et besøg hos mine forældre lå der en ganske ung pige i min forhave under en crosser (to hjulet). Hun var kørt galt kort inden jeg ankom. Hun er ikke ret gammel (16-17 år) og jeg har set hende utallige gange i byen. Hun kører som død og helvede på den maskine… og det gik så også galt. Jeg har senere talt med hendes far, hun havde heldigvis kun fået skrammer og forhåbentlig en forskrækkelse.

Ellers har ugen budt på

  • Fortrydelsesretten udløb og mine forældres hus er nu definitivt solgt
  • Det samme er deres sofaer
  • Efter en snak med en anden Halsbo og hundeejer har jeg købt vegetariske tyggeben til Bob. De er faldet i rigtig god jord og så lugter de forresten noget bedre en kødtyggeben
  • Det var efter det indkøb jeg uforvarende fik mig forvildet ind midt i et gay-mødested 
  • Fujinon XF 23mm f/1.4 R Lens, to batterier og et ekstra SD-kort blev sendt fra London onsdag og leveret af DHL torsdag. Det er dæleme verdensklasse. Først blev jeg begejstret. Så dybt skuffet. Autofokus virkede ikke. Så læste jeg brugsanvisningen og blev glad igen. Jeg havde fået aktiveret den fokusring (som jeg ikke vidste eksisterede) på objektivet som skifter mellem MF og AF.
  • På plejehjemmet er der også udfordringer. Ting forsvinder sporløst. Først min fars mobil. Så tv-fjernbetjeningen og tv-programmerne. Og så som ved et mirakel dukkede det hele op igen. Min mor gemmer ting. Og ikke bare i deres egen lejlighed.
  • Fire hjemmearbejdsdage ud af fem. I dag var der særlige grund til at møde ind på kontoret. Godt selskab og kage.

Og så lige en afslutningsreplik fra min mor en dag jeg møder hende på gangen på plejehjemmet:  “Åhhhh, de er tossede allesammen… undtagen dig“!

Da jeg havde store hunde og boede i Vodskov var det foretrukne hundeluftested Kystvejen i Nørresundby. Her kunne hundene løbe frit og vi mødte meget sjældent nogen dernede.

I går var Bob og jeg på tur til Maxi Zoo, som ligger ret tæt på og jeg tænkte, at vi ville gå en tur dernede. Til min store undren var der en del biler. Parkeret eller kørende i langsomt tempo. Alle med en enlig mand bag rattet.

Jeg så biler blive parkeret og mænd, der steg ud og gik ind mellem træerne.

Hvad pokker!?!

Er der en narkobule derinde? Dyrker de sex? Eller hvad pokker foregår der?

Det blev en kort luftetur – det var en kende for suspekt til, at jeg havde lyst til at bevæge mig længere ind i området.

I dag har jeg så Googlet mig til en artikel skrevet af Niels Skovmand: Vejen der blev taget fra mig

Det ér tilsyneladende et sted man dyrker friluftesex. Med fremmede. Dogging.

Jeg synes, det er fantastisk, at menneskeheden er så alsidig, at vi alle har forskellige præferencer og i vid udstrækning har mulighed for at udleve de fleste fantasier. Jeg behøver ikke nødvendigvis at forstå trangen, men at respektere den, det gør jeg.

Jeg er enig med Skovmand – jeg finder bare et andet sted at lufte Bob.