juni2015

Ordknaphed

Jeg nyder noget tiltrængt offline-tid og har trukket netstikket.

Så’n da!

Helt væk bliver man vel alligevel aldrig… telefonen er i hvert fald åben og hvis du er single, ser godt ud, og har lyst til at rejse til Frankrig og se Tour de France (alternativt bare tage til Nibe og høre James Bay) så ring :)

Wip øko brunch

IMG_1176

Croissant. Hjemmelavet marmelade. Øko æg. Nybagte morgenboller. Krydderede brunch pølser. Amerikanske pandekager med ahorn smør. Jordbær. Græsk yoghurt med honningsyltede nødder. Sydlandsk chartcuterie. Friskpresset juice.

Og kaffe.

Har jeg sagt, at jeg er ret begejstret for firmaets kantine, som også leverer ud af huset?

IMG_0947

Forget shit and move on..

Jeg har haft optur i ugen, der er gået – optur over at over at økonomi, privatsfære og helbred har vist sig fra sin bedste side.

Opturen og glæden er skrøbelig – det ved jeg af bitter erfaring – og det viste sig med al tydelighed i dag, hvor nogen absolut skulle stikke en pind i hjulet og efterlade mig med en kedelig æv fornemmelse.

Jeg må i stedet finde glæde i, at den første lange weekend ud af fem venter lige forude og at der er håb om, at sommeren endelig er på vej.

Jeg begynder dog at tvivle på, at der bliver skinny dipping ved Borgmestermolen for mit vedkommende i år.

Midsommer, siger kalenderen… og jeg har fortsat vinterjakke på, når jeg lufter Lillebror tidligt om morgenen!

Selvom de lover sommer fra i næste uge, så når vandet næppe, at få en temperatur hvor det bliver andet end det kolde gys.

J gi’r Hansen-fyraftens-is.. jeg siger, ja tak :)

weekend-1

I dag regner det..

Det gjorde det ikke i weekenden og den er nydt udendørs. Vi har suget til os af solens gavmilde varme og indimellem de praktiske opgaver og kampen mod skvalderkålen, har vi nydt kaffen liggende på et tæppe i haven eller travende i vandkanten på Nordmandshage.

IMG_1174

Jeg har behændigt undgået, at få havens vilde hæk med i billedet og derfor ser der da helt velfriseret ud foran mit lille hus efter søndagens ihærdige indsats.

Naboen har ikke klippet sin side af hækken, så jeg har endnu ikke følt mig presset til at finde hækkeklipperen frem. Det er ikke fordi den er ret lang, men i og med grunden skråner ned mod carporten, er hækken temmelig høj i den ene ende. Det er noget med op og ned af stiger – og derfor ikke et projekt, jeg kaster mig over med specielt stor lyst.

IMG_1164

Min den røde blev ret klejn i forhold til den flok røde vi stødte på ude ved genbrugspladsen i Hou. Overvældet var han også, men nysgerrigheden, dén var gensidig.

Han fandt i øvrigt anledning til at gø i weekenden. Ikke bare blev fyren, der slog græs inde ved naboen forskrækket – han gjorde også selv. Når man kun lader sin røst lyde et par gange om året, kan man åbenbart godt blive bange for sin egen skygge… Lillebror kan i hvert fald… han kom stormende ind til mig og så ud som om nogen var efter ham.

Jeg har aldrig påstået, at han er klog…har jeg?

IMG_1035

Endelig noget, der mindede om en sommerdag

Der var varmt nok til en tur ved stranden til aften blot iført hættetrøje. Det er første gang i år. Og vi nød det.

Det mildere vejr har også betydet, at der er gang i havens planter. Højbedene bugner med krydderurter, jordbær og blomster. Jeg kan ikke helt huske, hvad disse hvide skønheder hedder, men smukke er de.

IMG_1027

Aktivitesniveauet var højt i formiddag. Første time af Mads og Monopolet foregik i sofaen, men så tog pokker ved mig, og med Albæk, Heick og Kopernikus i ørene i fik jeg slået græs, trimmet kanter og sat lampe op i skuret.

Eftermiddagen blev tilbragt hos de gamle. Selv om jeg udmærket ved, at vi IKKE skal diskutere politik, så fik min far mig alligevel provokeret. Vi ligger milevidt fra hinanden politisk og han kan få mig helt op i det røde felt… jeg har kendt ham hele mit liv og jeg burde være klogere. Næste gang lader jeg mig ikke tirre :)

Søndag tegner smukt. Mellem 7 og 8 i morgen tidlig er vandstanden ved Hals lav og jeg regner med, at vi tager den store tur helt ud til tvillingefyret. Jeg trænger i den grad til at få rystet en travl uge af mig inden vi går i krig med den næste.

Vi er flyttet, men mangler at komme på plads, hvilket nok er den største opgave. Sidst i den kommende uge tror jeg vi er tilbage til noget, der ligner en dagligdag. Måske.

Ting jeg ikke forstår – episode 370

Hvordan kan en mand, som så åbenlyst har tabt valget alligevel være den, der skal stå i spidsen for en regering?

11412114_1086118354749632_4095691778439670713_n

Har jeg noget mellem tænderne?

IMG_1017

..

18

Genudsendelse.. endnu et år er gået

Der oplevelser i livet man aldrig helt lægger bag sig og som man altid vil have med i bagagen. Oplevelser som indimellem dukker op og fylder et øjeblik med tænksomhed.

I dag er en af de dage.

Det er  3 4 5 6 7 år siden jeg røg på hospitalet med blå blink efter en konsulation i Vodskov Lægehus.

Blodpropper i venstre ben og begge lunger – og af den grund et voldsomt overbelastet hjerte.

Jeg ved ikke, om man på nogen måde kan forestille sig, hvor rædselsslagen man bli’r, når man pludselig og uden advarsel har en hvilepuls, der ligger et godt stykke over de 100 og som når 150 ved mindste bevægelse, hvor bange man bli’r, når man knap kan bevæge sig 13 trin op på 1. sal uden at være ved at besvime af mangel på ilt, hvor skræmt og lille man føler sig, når man bliver rullet ind på hospitalet fra en ambulance og bliver hastet ind til CT-scanninger, blodprøver, hjerteultralydsscanning og trombolyse.

Det forandrede min verden for altid.

På mange måder.

Og med tiden på mange måder til det bedre.

De første år efter havde jeg det svært. Jeg var bange. Isolerede mig. Dagene var fyldt med søvnproblemer, koncentrationsbesvær, angst, indadventhed, hudløshed, grådlabilitet. Det kostede på mange konti, bl.a. vennelisten. Nogen fandt mig besværlig og underlig… jeg fejlede jo for pokker ingenting. Ikke noget der kunne ses i hvert fald.

Jeg fik en proffessionel samtalepartner, som gav mig gode værktøjer, som gav mig det gode humør tilbage og som lærte mig at turde leve igen.

Jeg har lært rigtig meget de sidste år.

Ikke mindst om mig selv.

Øjeblikket passerer og jeg kan lægge oplevelsen bag mig endnu et år.

beck

Vil du ha’ en stänkar?

Onsdagens regnvejr hilses velkommen og indbyder til te, tæppe i sofaen, bløde bukser og svensk krimi på fjernsynet… endnu en af de nye med Beck og Gunvald Larsson.

Dovenskaben er tiltrængt oven på en dag, hvor vi er flyttet kontor endnu engang. Denne gang fra husets mindste til det måske største – og forhåbentlig lidt mere permanente.

I dag var det kontorpladserne og i morgen tidlig starter det store arbejde med at flytte ‘fabrik’ og lager.

Vi har to flyttefolk og en elektriker til rådighed hele dagen – men det forventes alligevel, at blive en dag, hvor det daglige arbejde, for alles vedkommende, bliver nedprioriteret og helt andre opgaver kommer til at præge dagen.

Jeg tænker, at morgendagen nok lægger yderligere pres på de i forvejen ømme rygstykker.

Men først ‘en stänkar’ (: