• Hvor skal man bo i Amsterdam?

    Billetterne er booket og så har vi igen balladen… hvor skal vi bo i Amsterdam?

    Jeg har selvfølgelig surfet rundt og fundet ud af, at det er en forholdvis dyr by at bo i. I hvert fald hvis man vil bo i gå afstand til centrum.

    Den offentlige transport er velfungerende, så måske er det slet ikke nødvendigt, at bo helt inde i smørhullet.

    Har du været i Amsterdam, boet et lækkert sted og uden det har kostet kr. 2000 pr. nat, så hører jeg meget gerne fra dig 🙂

  • Strandløver og sofakartofler

    Nordjylland var med smukt solskin på i dag, så da Nanna var dukket op og vi havde sat første vask over, tog vi en tur ud med hundene.

    En tur gennem Præstens Plantage og ned på stranden.

    Her mødte vi Torben, som har Elmelundens hundepension – det lokale hundehotel, som ligger lige uden for Hals. Bob har været passet der et par gange. Torben har en helt særlig måde at tackle hundene på og jeg er ikke det mindste ked af at aflevere mine hunde til ham, når det er nødvendigt.

    Han så frem til også at få Irma som kunde til sommer, når Poden og jeg drager mod Amsterdam.

    Det trætter en hvalp med så mange oplevelser og hjemme gik hun direkte i koma.

  • Når jeg bliver gammel

    En lørdag morgen hvor jeg kan glæde mig over

    • en hvalp, der kun har vækket mig én gang i nat
    • et eftermiddagsbesøg af mit yndlingsmenneske
    • et pensionsafkast i 2019 på 10,27%

    Specielt det sidste er overordentlig positivt i et samfund, hvor der skæres mere og mere på ældreområdet. Jeg har lige hørt i radioen, at flere kommuner har droppet klippekortsordningen – den eneste mulighed for ældre på plejehjem til at få bare en smule udover standardpleje.

    Ikke at jeg oplevede, at det på nogen måde forsødede mine forældres tilværelse. Ingen af dem havde lyst til ture ud af huset – men måske kunne klippekortet så i stedet have være brugt til lidt nærhed… højtlæsning eller bare en snak, men jeg er ret sikker på, at ingen af dem fik nogen som helst fornøjelse af de klip.

    Pensionsordningen jeg har, blev jeg ‘tvunget’ ind i da jeg begyndte i firmaet for 100 år og en madpakke siden. Dengang synes jeg det var noget underligt noget at betale til en pensionsordning – det var jo laaangt ude i fremtiden, men i dag er jeg lykkelig for det.

    På sigt tror jeg, at man skal indstille sig på at skulle betale mere og mere selv, og hvis man er yngre og kun satser på folkepensionen, så får man en chok når man som jeg står med kun nogle få år tilbage af arbejdslivet.

    Som det ser ud i dag skal jeg være 67 før jeg får folkepension. Nanna kan forvente at få folkepension, når hun bliver 72!!!

    Med min pensionsordning kan jeg forlade arbejdsmarkedet, når jeg bliver 60 og leve et fornuftigt seniorliv.

    KAN.

    Der er ingen der siger jeg gør det, men ‘KAN’ er en skøn tryghed at have.

  • Tryk ikke på den knap!!!

    Note to self: “Import demo content” er en knap, som jeg under ingen omstændigheder skal trykke på.

    Under en sen telefonsamtale i aftes, hvor jeg samtidig sad og dimsede lidt i maskinhuset, var det præcis det jeg gjorde.

    Trykkede.

    Et øjebliks uopmærksomhed og fingrene gjorde noget helt på egen hånd. Eller noget.

    KAPOW… og så var alle indstillinger, jeg har brugt meget meget langt tid på at finjustere, forsvundet og erstattet af teamets standarder.

    PISOSSE!

    Det betød jeg kom sent i seng. Jeg kunne selvfølgelig ikke sove når min digitale verden var sådan i uorden.

    Heldigvis var det en af de nætter, hvor Irma så besluttede at sove igennem.

    Hvorfor hun skal tisse oftere nogle nætter end andre aner jeg ikke, men kan blot trøste mig med, at det går over.

    Bob er helt holdt op med at reagere på, at vi kommer ned fra første sal, går i haven og smutter oven på igen. Han ved, at der ingen grund er til alarm og roligt kan blive liggende i sin varme kurv.

    Over middag – efter en en kort arbejdsdag for mit vedkommende og længere formiddagslur for hundenes – tog vi ud i Præstens Plantage.

    Der er ikke det mindste piveri fra den bette, som ser ud til at stornyde turene. Hun gider i hvert fald ikke blive båret. Tager jeg hende op fordi jeg synes hun må være træt, så vrider hun sig som en ål indtil jeg sætter hende ned igen.

  • Den sidste

    Jeg har nået enden. Af ferien. I dag er det sidste hele fridag i denne omgang. De næste 14 dage skal jeg hver dag præstere en halv arbejdsdag på hjemmekontoret.

    Jeg er skide glad for, at det kan lade sig gøre på den måde, at give Irma den bedste start i familien.

    I går var Irma og jeg lige ude og hilse på i firmaet og så også hvad der bliver vores nye kontor. En tredie – og meget meget bedre – løsning viste sig. Vi flytter ind i det gamle smedeværksted med tilhørende lager. Først skal det tømmes og males, der skal tæpper på, nye lamper og solgardiner – men det er snart og jeg glæder mig over den fine løsning.

    I dag skal vi også på tur. Jeg skal ud i City Syd og hente et overvågningskamera, så jeg kan holde øje med de to dyr, når jeg ikke er hjemme. Da Bob var hvalp foregik det gennem en aflagt iPhone, men den kunne bestemt ikke tåle at være tændt så længe og batteriet svulmede op til det dobbelte så denne gang bliver det et kamera beregnet til formålet.

  • Ting jeg ikke forstår – episode 376

    • Nu har jeg haft lejlighed til at se morgen tv den sidste uge. Hvorfor er det, at alle de hiver ind i studiet og som skal udtale sig om et eller andet bliver kaldt ‘eksperter’?
    • Til julefrokosten 2. juledag havde jeg indkøbt en agurk, som havde forputtet sig bagerst i køleskabet. I dag kom den frem i lyset og er lige så fin og sprød som den dag den blev købt. Hvad mon de behandlet den med? Og er det overhovedet sundt?
    • “Jeg holdte et oplæg”… hvor kom den bøjning lige pludselig fra og hvordan kan man synes, at fordi mange siger det, så optager man det i ordbogen – dog som uofficiel? Det giver mig tics!

    Der er så også én ting, der er helt uden for min fatteevne

    • Fie Laursen
  • Alt er stadig godt

    En hel nats uafbrudt søvn skal på ingen måde undervurderes. De sidste par nætter har været med kun en enkelt tissetur ved et tiden og så er hun først vågnet igen ved mellem halv syv og syv.

    Det går i det hele taget over al forventning.

    Det hele.

    Hun sover om natten, hun spiser godt, stortrives i selskab med Bob og er en tryg og glad hvalp.

    Også renlighedstræningen forløber bedre end jeg havde turdet håbe på. Vi har haft dage helt uden ‘uheld’ og dage med kun et enkelt. Hun løber selv til havedøren og vil ud. Det skal jeg selvfølgelig være opmærksom på for jeg får ikke to advarsler. Hendes blære er slet ikke udviklet til at kunne holde sig endnu og det er en her-og-nu trang.

    Der er grund til masser af latter hver eneste dag når hun følger i hælene på Bob og forsøger at gøre alle de ting han gør.

    Trekantskoven er skøn for hende med masser af forskellige dufte. Vi har fundet en lille runde, som max tager 10-15 minutter at gå, men i selskab med en hvalp, der skal undersøge og smage på alting, kan vi snildt bruge det tredobbelte.

    Så er der også ro når vi kommer hjem 🙂

  • Atter en dag

    Efter en (forholdsvis) god nats søvn, en luftetur og lidt at spise, gik festen atter igang. En time cirka.

    De sover rigtig meget – Irma er vel oppe på en 18-19 timer i døgnet, Bob knap så meget, men når de er vågne, bliver der også brugt rigtig meget energi på ganske kort tid.

    Bob er kuldskær og foretrækker at sove i bryggerset, hvor han ofte befinder sig med den næsten bare mave på fliserne lige der, hvor gulvvarmen går.

    Irma virker langt mere robust, når det gælder at tåle de lidt lavere temperaturer. Endnu sover hun i det store bur ved siden af min seng, så jeg kan høre når hun skal ud, men jeg tænker, at de to på sigt skal sove sammen nedenunder.

  • Ni uger gammel

    Den første uge med Irma er gået. Godt. Der er ikke blevet stillet andre krav til hende end at hun så vidt muligt skal besørge i haven. Det går også godt.

    Hun er faldet rigtig godt til og vi begynder nu træningen i at skulle være en hund, der kan gå pænt i snor, komme når jeg kalder, være næsten alene hjemme og alle de andre ting hun skal kunne for at være en behagelig husfælle.

    Vi starter i dag med lektion 1 – kontaktøvelser – og så skal hun lære sit navn at kende.

    Samme dag som Irma bliver 9 uger ville min far været blevet 90. Han lavede en ‘Fru Fernando Møge’ sidste år, hvor han troede han blev 90. Han brynede lidt da jeg fortalte ham hvilket år han var født og hvilket år vi var i – og så måtte det gamle stædige rad bøje sig… det var ‘kun’ 89.

    Vi går en tur ved havet i dag, hvor han sejler på sit evige togt og sender ham en tanke.