• Ikke mange sure sild værd

    Lørdagen begyndte med et besøg på Nordkraft til ‘Neu – Et kunst & designmarked jule-edition’. Jeg var der da de åbnede med smuk korsang og det samme var rigtig mange andre. Alt for mange mennesker på alt for lidt plads gjorde, at jeg kun var der en times tid.

    Nu er jeg parkeret i sofaen med camille te, strikketøj og en god engelsk krimi på fjernsynet.

    Jeg hoster mig gennem både dage og nætter i øjeblikket. Et læge besøg fredag var desværre uden at finde årsag/hjælp. Hosten skyldes virus, så jeg er henvist til de midler man kan få i håndkøb og Benylan har desværre vist sig at være temmelig virkningsløs.

    Fredag var også en dag, hvor jeg havde 9 år jubilæum som teknisk konsulent. Umiddelbart synes jeg det lyder som alt for længe, men når jeg tænker på hvor meget tummel jeg har været igennem i de år i form af fyringsrunder, chefskifte og organisationsændringer kan jeg godt regne ud, at der må være gået en del år.

    Dagen bragte også en glædelig nyhed med sig, men den er jeg blevet bedt om at vente lidt med at afsløre. Bare et par dage.

     

  • Der er mange gode grund til at have hund

    En af dem er, at jeg ikke behøver læse tykke bøger om vejen til at leve i nuet.

    Jeg kan bare gå en tur med Bob ved stranden. Mens jeg går og spekulerer på samtalen med chefen eller udfordringerne i jobbet, stopper han brat op for at snuse til et bunke tang eller en død fisk.

    Og det skal altså være NU!

    Mens han begejstret snuser færdigt og glad genoptager sin søgen efter andre dejlige dufte, opdager jeg en svaneflok på havet, et skib i horisonten og mærker vinden i ansigtet. Og så er jeg pludselig der, hvor jeg skal være.

    Til stede… trods kulden, der bider i kinderne.

  • Restestrik og vask

    For længe længe siden købte jeg noget Blackhill Højlands uld til en trøje til mig selv. Det var før jeg genfandt min strikkemojo og den endte ufærdig i en pose.

    Garnet er ikke gået til spilde. En del af den endte i ‘Ribe‘ og nu er 141 gram af de sidste 162 gram omsat til en lille Bamsesweater strikket i to tråde. Desværre er den krøbet en størrelse i vask og bliver derfor ikke den julegave, som jeg havde tænkt mig. I stedet ryger den i mormorkassen og det er også fint.

    Jeg mangler noget erfaring i forhold til uldvask.

    Min vaskemaskine har et fint uldprogram (wool handwash safe) og det står bare og vugger blidt i maskinen. Jeg bruger Eucalan uldvaskemiddel og vasker på den temperatur, der er angivet på banderolen.

    Alligevel oplever jeg, at de ting jeg har strikket i Merino nærmest vokser til dobbelt størrelse og nu denne her i lammeuld, som bliver mindre.

    Jeg forstår det ikke helt…

  • Hvad du ønsker skal du få…

    Julegaverne kommer trillende i en lind strøm og jeg farter mellem ‘Hos Pia’ efter Port Nord Pakker og ‘Den lille kiosk’ efter GLS pakker.

    Den sidste er netop hentet.

    Du hørte rigtigt.

    DEN SIDSTE!

  • I korte træk

    • Kamille te – Når lysten til kaffe er skiftet ud med kamille te, så er der noget galt. Onsdag aften gik jeg i seng kl. 21 med feber og ondt i hals og hoved og stod først rigtig op søndag.
    • Julegaver – med rigtig god hjælp fra min niece er det lykkedes mig, at få de allerfleste julegaver i hus. Jeg havde en plan om at være færdig inden 1. december – og jeg er allerede næsten i mål. Jeg er så tilfreds med mig selv. OG med hjælpen..
    • Job – vi implementerer et nyt ITSM system, som går i luften 2. december. Det er mit primære værktøj og jeg er derfor en af dem, som er udpeget som superbruger. Frem til, at vi går live er jeg fuldt booket med møder og undervisning… oven i mit daglige arbejde. Fik jeg sagt, at jeg er glad for, at de julegaver er i hus?
    • Strik – jeg er færdig med mit lille hemmelige projekt og med islænderen. Den blev ikke helt som ønsket, men ok. På pindene er nu en ‘Bamsesweater’ i en rest isblå Højlandsuld, mens jeg overvejer næste ego projekt.
    • Jeg læser – ‘Soldier Blue’ af Lotte og Søren Hammer. Oplæseren Karsten Pharao, er en af de rigtig gode.
    • Ventetiden – der er nu kun godt 12 dage til fødsel +/- et par dage. Hunde er ret præcise med den slags. Jeg håber på både hanner og tæver i kuldet, så der er flere at vælge mellem. Jeg har ikke besluttet mig endnu. Det vigtigste er at få en glad og sund hvalp. Køn og udseende er sekundært.
    • Eurojackpot – jeg vandt kr. 60 i fredagens trækning. De er brugt på to nye lodder. Puljen er svimlende 575 millioner. FEMHUNDREDEFEMOGHALVFJERDS. Det er helt vildt.
  • elsket favnet husket savnet

    Det blev en meget meget fin og stemningsfuld gudstjeneste i Hals Kirke i dag. Med musik og tekster af bla. Janne Mark (Elsket, Favnet, Husket, Savnet), Anne Linnet (Atter en dag) og Halfdan Rasmussen (Gå stille tyst).

    Navnene på alle de, der døde det sidste år – og det var mange – blev læst op og samtidig blev der tændt et lys for hvert enkelt navn.

    Efter gudstjenesten stod graveren klar med blomster og lys til alle til at tage med ud på kirkegården.

    Det er kun min mor der er begravet der. Sømanden valgte at tage på sit evige togt på havet, men han får en varm tanke med, når jeg besøger min mor.

    Jeg gik en tur derop igen da mørket faldt på og det var utroligt fint med alle lysene.

    Gå stille og tyst gennem verden
    Hver drue skal bære sin vin.
    Hver menneskedrøm er en højsang.
    Vær tro mod den drøm, som er din.

    En dag skal du drømme alene.
    Alene blev drømmen et savn.
    Gå nær til den menneskefødte
    og kald dine brødre ved navn.

    Uroligt er menneskets hjerte,
    bestormet af sorg og fortræd
    Gå ind under stjernernes stilhed
    og søg, hvad du selv bærer med.

    Gå stille og tyst som en skumring
    Lad stilheden bære dig frem.
    Hver menneskedrøm er en højsang,
    som leder den vejløse hjem.
    (Halfdan)

  • Allehelgnesdag

    Hvis man har mistet et menneske, der stod en nær i løbet af det forgangne år, er der i kirken tradition for at samles den første søndags i november, hvor de afdøde mindes. Den amerikanske udgave af allehelgen, halloween, er mere kendt for uhyggelig udklædning og børn, der stemmer dørklokker for at få slik.

    På søndag er jeg inviteret til Allehelgenes gudstjeneste i Hals Kirke.

    En invitation, der sendes til alle, der har mistet i løbet af året.

    Jeg er på ingen måde et religiøst menneske, men jeg tænker alligevel, at man kan finde mig på kirkebænken kl. 11 på søndag.

    Der vil blive tændt lys og navnene på de, der er døde i løbet af året vil blive læst op.

    En ceremoni jeg ved, vil berøre mig dybt – religiøs eller ej – og som vil give Allehelgensdag langt mere vægt end den rædselsfulde (undskyld) amerikanske version som er buldret frem.

    Samme dag er det også mine forældres bryllupsdag – de nåede at være gift i 67 år.

  • Jeg er ikke dækken type

    Jeg er ret overbevist om, at jeg er helt alene om min begejstring for Bobs vinterdækken. Det er ellers så fint. Diskret mørkeblåt og sidder perfekt på ham.

    Han var kold som jordbæris og viste med al tydelighed, at det ikke passer sig for en hund at have tøj på.

    Han rystede kroppen og rullede sig i græsset for hver 10 meter i håb om at få den skrækkelige tingest af, men når man er af en race, som er uden underuld og derfor kommer til at fryse må man lære at leve med den.

    Når jeg vågner om morgenen kan jeg finde Bob langt inde under sin dyne og på andre tidspunkter lige der, hvor gulvvarmen løber under bryggersfliserne. Han er en kuldskær fætter, men der er en grænse og den går ved vinterdækkenet.

  • Hvid jul og sommertid

    Er vejret pænt på denne dag, er sne i julen en sikker sag, siger et gammelt vejrvarsel.

    Skal man tro på det, er den hvide jul sikret for det har været usædvanligt smukt i dag. I det mindste i det nordjyske, hvor solen har skinnet hele dagen fra en klar kold himmel.

    Det var også første dag med normaltid. Kunne jeg ønske mig noget var det, at vi havde sommertid hele året for pludselig er det alt for tidligt mørkt.

    Havde jeg ikke fri kl. 15 ville Bob og jeg kun komme i skoven eller til stranden i weekenden og ville nærmest ikke se lyset hele vinteren udover det jeg ser gennem kontorvinduet og det ville da nærmest ikke være til at holde ud.

    Stranden var skøn i dag, men også så kold, at jeg fortrød at hue og vanter lå hjemme. Vi gik en lang tur. Igennem sommerhusområdet ud og ad stranden hjem.  Der er øde nu.

    Husene er pakket ned for vinteren og der er fuldstændig mennesketomt.

    Det giver en dejlig plads til os.

  • Heldags regn

    En af glæderne ved at have hund er, at man kommer ud i al slags vejr og selvom om det ikke var lysten der trak, så var det alligevel dejligt at komme ud og mærke, hvor meget mere intens skoven dufter på sådan en regnvejrdag.

    Regnen har silet ned siden vi stod op tidligt til morgen og dagen har – udover morgen lufteturen og skovturen – været tilbragt inde med strik. puslespil og madlavning. Og ikke ret meget andet.

    Jeg er nået til ærmegabet i den lille islænder og har strikket rib på første ærme.

    Jeg er rigtig godt tilfreds indtil videre

    Min hippie periode sidst i halvfjerdserne var meget mere lilla og jeg har aldrig ejet en islænder, men en af mine venner havde i samme periode sådan en trøje og tog den, til sin mors ærgrelse, aldrig af.

    Da han så den, tog vi lige en tur ned af Memory Lane, men den samtale skal ikke refereres her… vores børn behøver jo ikke vide, hvor vilde vi har været 🙂