Det kan godt være han er syg og har haft en lorte nat, men når mandagmorgen kan starte med sådan en samtale, tænker jeg, at det hele nok ikke er så skidt endda.

Jeg grinede så tårene trillede og MIN mandagmorgen blev knap så grå og tung at komme igennem.

Spørgsmålet om hvordan han klarede udfordringen med ‘den lukkede kiste’ blev ikke fyldestgørende besvaret (:

Brachycephal hedder den hovedform Bob har – og som i øvrigt også Lillebror havde.

Underbid, kort snude og et forholdsvist fladt ansigt.

Nogen synes med garanti, at det er verdens grimmeste hunde, men det er åbenbart det look jeg falder for, når jeg skal vælge hund.

I morgen er det 5 uger siden vi hentede ham i Vejle og jeg har ikke fortrudt mit valg et sekund.

Gu’ er det hårdt at have en hundehvalp, men selskabet og det sjove og givende opvejer sagtens den manglende søvn og de mange udfordringer det også giver.

Hvalpetiden er jo ret kort. Poden synes nu aldrig han skal blive større, men jeg er ikke helt enig. Den ro, der er over en voksen hund er trods alt at foretrække på den lange bane.

Endelig virker det som om Bob finder fornøjelse i at gå en tur ved stranden.

Vejret var dejligt og uden vind – og vi opholdt os derude en hel time.

Vi gik selvfølgelig ikke en time, slet ikke, men tog os rigtig god tid til at undersøge stedet.

Jeg satte mig på mit hemmelige sted og kort efter skred han på opdagelse omkring de joller, der er trukket på land for vinteren.

Der duftes og smages på skaller, tang, fiskenet, marehalm… verden er stor og ny, når man er en lille hvalp.

Vi gik også en lille smule i vandkanten, så våde poter heller ikke er ‘farligt’.

Nu skal der soves og spises og soves…

Nogle få af de billeder, der flimre forbi på tv, fanger øjet, rammer noget indeni og bliver brændt fast.

Et af de billeder er dette af Dronningen foran Christiansborg Slotskirke, som TV2 har taget.

Et billede af en rank sortklædt kvinde, omgivet af masser af mennesker, men synes alligevel så mutters alene. Jeg kan føle den sorg og ensomhed, der følger med at miste et menneske, som man har elsket og levet med en stor del af livet.

Det var et smukt og intimt øjeblik, der berørte mig dybt.

Bob skal da ikke snydes for fredagssnold, så jeg lagde vejen omkring Maxizoo på vejen hjem og købte et stort øre til ham.

Det er ikke et sted jeg handler ret meget. Det er alt alt for dyrt.

Jeg kiggede lige, hvad de skal have for 10 kg af den foder Bob får:
Maxizoo pris: 519,95
Zooplus: kr. 349,95

Træningsgodbidderne:
Maxizoo pris: 19,95 pr. pose
Zooplus: kr. 6,70 pr. pose

Det er en prisforskel, der er til at tage at føle på.

Bob D er kold som jordbæris og synes bare det øre er helt fantastisk.

Jeg har jubilæum i dag. 37 år. Det er lidt vildt at tænke på.

Det er fejret sammen med mine kolleger – så usikker vores ansættelsesforhold er i øjeblikket er det med at fejre hvert eneste år man hænger på.

Usikkerheden er yderligere blevet skærpet i den sidste tid. Virksomheden truer med opsigelse af den tryghedsaftale som vi, der er ansat før 2010, er omfattet af. Det betyder, at det bliver laaaangt billigere for dem at skille sig af med os og der ligger helt sikkert en bagtanke om en større fyringsrunde bag.

I øjeblikket ‘forhandler’ man med HK, men så vidt vi kan høre, er der INTET at forhandle om. Beslutningen ér taget og ‘forhandlingerne’ er ikke andet end spil for galleriet.

Jeg ved godt, at vi er forkælede overhovedet at have sådan en aftale, men kan skal huske at alle de lokalaftaler, der har ligget (og som allesammen nu er sløjfet) er goder vi har forhandlet os til gennem tiden – i stedet for højere løn: tryghedsaftalen, den gode pension, den betalte frokost, en ekstra ferie uge for medarbejdere over 55, osv osv.

Alle disse ting er strøget uden vi har fået en skid kompensation.

Så snart papirene er underskrevet går jeg ud og tegner en ‘lønsikring’. Jeg tør ikke andet. Med min alder og uddannelse er der ikke store chancer for at få et andet job og så er det rart at have ekstra tid til at afvikle.

Jeg har bemærket, at det er ret populært at fotografere sin baby med sådanne præfabrikerede milepælskort: “i dag er jeg 8 uger”, “i dag smilede jeg for første gang” og hvad der ellers står på kortene.

De findes (selvfølgelig) ikke til hundehvalpe, men det skal ikke forhindre mig i at fejre Bobs små successer.

I dag er det længste han har været alene hjemme og selvom jeg kiggede rigtig godt efter kunne jeg ikke se den mindste lille tissetår i entreen. Og det er ikke fordi, at han ikke har været vågen i løbet af dagen. Jeg har holdt øje med ham på overvågningskameraet.

Det er ikke sådan at han med ét er fuldstændig renlig – skal han, så skal han – blæren er ret lille, men det er alligevel en stor dag.

I skoven passerede han en stor hestepære… gik et par meter før duften ramte næsen og så vendte han om. Den skulle alligevel undersøges nærmere.

Den første hestepære… også en milepæl 😉

Onsdag blev en travl dag for Bob med både 12 ugers vaccination og hundetræning.

4 kg sund og tillidsfuld hundehvalp med super fin vejrtrækning, sunde led, fine øjne og ører og begge sten i pungen.

Han var i den grad godkendt af Dr. Dyr.

Jeg er så ikke så sikker på, at det modsatte var tilfældet. Efter negleklip krævede det temmelig stor overtalelse for at få ham til at tage mod en godbid 🙂

Godbidder var der mange af til aftenens træning. Han havde ikke fået aftensmad. En sulten hundehvalp er langt mere motiveret end en mæt.

Holdet består af:

en Gran Danois
tre labrador blandinger
en Border Collie
og så en Bob

alle mellem 11 og 16 uger.

Vi lavde kontakt- og sitøvelser.

Frikvarteret foregik ude og jeg synes ikke, at det var så god en oplevelse for Bob.

Særligt den ene labrator var meget hård ved ham. Der blev forsøgt med ‘body block’ – det er fint, men jeg synes ikke, at det er rimeligt, at det er holdets mindste hund, der skal så model til øvelsen. Det håber jeg, at der kommer styr på ellers tvivler jeg på, at det bliver en positiv oplevelse for Bob.

Udover det var det en god oplevelse og Bob var så DYYYYYGTIG 🙂

“Medbring rigeligt med godbidder. Lækre godbidder.” lyder opfordringen fra hundetræneren.

Jeg er blevet frarådet købegodbidder, som indeholder alt muligt ‘lort’ og jeg har erfaret at Bob rigtig godt kan li’ brieost og tørret and.

Det første er noget grat at have i lommen, så nu er der klippet tørrede andestrimler i småbidder.

I rigelige mængder.

Det er i øvrigt Netto, som har andestrimlerne i deres sortiment. Rent fedtreduceret kød uden en masse tilsætningsstoffer.

Vi smugtræner ‘indkald’ og ‘sit’ og det går meeeeget godt.

Træneren har oprettet en Messenger gruppe til informationer og ud af den, kan jeg se, at vi er 6 hunde på holdet.

Jeg har ikke kunnet lure hvilke typer hunde der er tale om udover at vi i hvert fald er på hold med en Grand Danois hvalp… det bliver som at møde King Kong for den bette Bob.

Det er i morgen aften, det går løs..!