Meget tidligt på denne fine og smukke april morgen sov min mor stille ind ♥

En lang søndag med mennesker ind og ud af huset til fødselsdagsfejring og en mandag med lang travetur helt ud til fyret har trukket de sidste energireserver ud af Bob.

Poden er væk de næste par dage og Bob lignede bestemt en, der ville stornyde nogle timers fred da jeg kørte på job. Jeg havde gerne gjort ham selskab, men jeg tænker, at de to arbejdsdage trods alt bliver til at overkomme.

Kolleger og kunder holder ferie og det er derfor mest oprydning i bunkerne dagene skal bruges til. Vi har allerede nået en del og tillader os at lukket kontoret en time før end vi plejer.

Vi vil også mærke det er påske.

I dag bliver min smukke brunøjede pige 25 år.

Fra det øjeblik hun blev født, vidste jeg, at hun ville ramme verden med et hjerte af guld og kaste glimmer over sine omgivelser. Hun er uendeligt smuk udenpå – men vigtigst af alt – også indeni.

always remember just how rare you are – there is no-one quite like you

I morgen bliver Nanna 25 år. Familien var i den anledning inviteret på søndagsbrunch og selvom der var lidt mandefald blev det en hyggelig formiddag, med – synes jeg selv – en lækker menu.

Jeg havde mit hyr med at holde hende hjemme bagefter og det var nødvendigt da jeg havde indgået en hemmelig alliance med en flok af Nannas kammarater, som ville komme på surprise besøg. En af veninderne fandt på noget, der kunne holde hende i Hals – også uden det vagte nogen som helst for for mistanke hos fødselaren.

Jeg var selvfølgelig klar med kameraet…

Sofaen er forbudt område for Bob MEDMINDRE hans dynetæppe er fundet frem (han skal så også helst ligge PÅ det).

Forleden aften stod han og trykkede for at komme op, men de to kedelige madammer, der sad i sofaen, modstod de bedende øjne og sagde nej.

Han forsvandt ud i entreen, hvor hans kurv står og så kom han ellers moslende med det store dynetæppet og var så vældigt tilfreds med sig selv da han fik et lift op i sofaen, på tæppet mellem madammerne.

Helt dum er han vist alligevel ikke.

Mit Triangulære tæppe fra Spetakelstrik er langt om længe færdigt.

Jeg valgte en af de garnalternativer som opskriften foreslog og kunne hurtigt se, at jeg måtte bestille næsten dobbelt op på garn.

Det skyldes måske, at strikkefastheden er helt skæv – det har jeg slet ikke styr på og er for utålmodig til at lave strikkeprøver, hvilket også er grunden til, at jeg endnu ikke har strikket noget, ‘der skal passe’.

Iflg. opskriften skal der på de korte ender strikkes ‘trekanter’ eller ‘buer’ i kontrastfarve, men det blev nedstemt og derfor brugte jeg den korngule til en iCord kant hele vejen rundt.

De skæve striber er lavet ved hjælp af German shortrows og det er piece of cake. Der er fine instruktionsvideoer på Youtube. Det er der faktisk på de fleste af de udfordringer, som jeg er stødt ind i på mit comeback som strikker.

Tæppet er strikket i Mini Alpakka fra Sandnes garn. Det er tosset varmt og lækkert, og tæppet kommer til at følge mig på sofaen og på en kølig aften på terrassen.

Ferien er godkendt og vi kan begynde at planlægge, bestille fly, hotel og hundepension.

Podens barselsvikariat i Matas slutter ved udgangen af august og da vi derefter ikke kender hendes arbejdssituation har vi valgt at flytte vores årlige jule-storbystur frem til sommerferien.

Det er et ufravigeligt krav fra hende, at der skal være en Primark i byen (!?!) og derfor har vi i år valgt at rejse til Berlin.

Det er mit første besøg i byen og jeg mangler derfor et tip:

HVOR i byen vi skal bo?

– og det skal gerne/helst være i gå afstand fra de fede shoppingkvarterer. Hotel tips er selvfølgelig velkomne, men det er mest område(r) jeg i denne forbindelse tænker på.

I aftes var Poden, som pt. bebor gæsteværelset, til L.O.C. releaseparty på Aalborg teater. Hun kom hjem efter Bob og jeg forlængst var gået i seng. Det er så ikke nødvendigvis sent, for jeg er hende, der tørner ind ved 22 tiden, når jeg skal op på job.

Nå men, jeg havde helt sikkert forventet en reaktion fra Bob på, at hun kørte sin bil ind i carporten, låste sig ind og gik i bad, men har det været en, har den ikke vækket mig.

Så meget for at have en ‘vagthund’.

Måske er han lidt sløvet af det smertestillende han får i øjeblikket eller også sover han bare tungt i sikker forvisning om, at jeg passer på ham… og ikke omvendt!

Han responderer rigtig godt på det smertestillende – som også er antiinflammatorisk – så jeg satser stærkt på at han efter weekenden er tilbage i top form.

Status på vægten: 10,5 kg. med halsbånd.

Lille og ret nuttet… måske kan man så ikke også være vagthund.

I weekenden legede han med Carlo. Og selvom det gik fredeligt for sig, er der måske er der alligevel sket noget, som vi ikke så.

Mandag havde han pludselig behov for at lægge sig ned adskillige gange under vores strandtur. Han løb i forvejen, lagde sig ned og ventede på mig. Uvant for ham og noget jeg undrede mig over.

Til morgen ville han ikke med ud at gå og kunne dårligt støtte på sit højre forben.

Der var kun en vej og det var omkring Dr. Dyr.

Stakkels lille Bob har ‘forstuvet’ fodroden på sin højre forpote og er nu på smertestillende og korte lufteture – fortrinsvis i haven – resten af ugen.