mettevons1

Det er jøvt

Som tidligere nævnt er Allan Olsen sammen med Bob Dylan et nyt musikalsk sværmeri, som P på sin egen insisterende facon har bragt ind i mit liv. Hans entusiasme er smittende og jeg har ikke tal på hvor mange YouTube videoer med de to, jeg har fået tilsendt og set på hans opfordring.

jovt_webTil jul forærede jeg ham Allan Olsens bog Tilfældigt strejfet. De har meget tilfælles. De er nordjyder med stort N, ordnørder og deres underfundige og underspillede humor minder også om hinanden. Og så svinger de sig ikke op!

Da jeg skulle hente Poden i Skåde i sidste uge skulle jeg bruge lidt underholdning til turen og hentede Tilfældigt strejfet som lydbog.

Og underholdt dét har jeg været.

Manden har et stort fortællertalent og bogen er sådan en slags Orla Frøsnapper for voksne. En række herlige hverdagsanekdoter om familien, barndommen, skolen, rejser, den første guitar… fortalt på nordjysk!

Allans Olsens sangtekster har fået en helt anden betydning og jeg ved nu hvad de er opstået af.

Da jeg landede i carporten i går blev der sat punktum for disse herlige beretninger om bette Al’ns liv i det yderste af kongeriget højt mod nord.

Jeg kunne godt have ønsket mig, at bogen var på 150 kapitler i stedet for 50. Der skulle være en efterfølger i støbeskeen… når han har været på efterårsturne og lavet en plade og … som han siger: nordjyder svinger sig ikke sådan op!

Ikke bare gummistøvler

I min verden er der ikke noget, der hedder “bare” gummistøvler.

Jeg færdes ude i al slag vejr og i al slags terræn, så jeg går ikke på kompromis med mit fodtøj.

Jeg har tidligere haft både Ilse Jacobsen og Hunter. Pasformen er helt okay i begge mærker men det er holdbarheden ikke, selvom man betaler en høj pris for støvlerne.

Ilse Jacobsen passer sikkert glimrende til lejlighedsvis at trippe rundt i små vandpytter – men daglige traveture i mosen, ved strande og i skoven… det dur de bare ikke rigtigt til. Snørrehullerne ruster og sammen med de engang hvide snørrebånd, så er de hurtigt færdige med at være pæne.

2_483_eMine første Hunter var der slidt hul i bunden af efter et år og de næste var en ren katastrofe. De var fra starten utætte i hælen begge to og blev sendt retur til England og så var jeg færdig med Hunter.

Henrik – Lillebrors tidligere ejer – foreslog Aigle eller Le Chameau, som han havde god erfaring med.

Det blev sidstnævnte og selvom det er temmelig dyre støvler, så har de været hver en krone værd.

Hvor mange hundrede kilometer de har gået, tør jeg slet ikke gætte på – men det er mange og der fortsat hundredevis tilbage i dem. Masser af ’slidbane’ og næsten ingen synlig slid.

Forretningen, jeg købte dem i, har ophørsudsalg og da jeg i dag gik forbi stod der minus 40%.

Det var en fristelse, jeg ikke kunne modstå og selvom de kun var tilbage i den grønne version, så kom de med hjem.

Er der egentlig ikke også sådan lidt Nordjysk landadel over den farve? 🙂

Travlhed på hjemmekontoret

Der er blevet langt mellem de sjove opgaver… og så pludselig sidder jeg med flere på samme tid.

Filosoffen har deadline på en eksamensopgave på fredag, så ham var min tid på forhånd lovet væk til. I aftes fik jeg opgaven med at udvælge fotos til hans opgave og i morgen sidder jeg klar med den hvasse pen og en lille håndfuld kommaer.

Ind fra højre kom en opgave både fra bokseklubben og fra en ven, som i maj lægger værtshus til en koncert med ‘Danmarks John‘ – han havde et ønske om at få lavet billetter.

danmarksjohnbillet_web

Billetterne er produceret og afleveret – og kan i øvrigt købes på Lygten Bar, Vodskovvej 47, 9310 Vodskov fra i dag den 27.04.2016. Billet pris 150 kr.

Så vidt jeg har hørt, er ‘Danmarks John‘ god for et brag af en fest.

Nede Mette

Når man nu skulle lave en sang om Mette, så er det da ok, at det er sådan en glad-i-låget en 🙂

Jeg er nede Mette!

Konfirmeret.. mod alle odds!

Jeg har ryddet op i mine fotos og endelig fået taget den backup, som har været på to-do-listen to-tre år (!!!)

363 Gb fotos… det er alligevel en slat.

I blandt dem var mappen med billeder fra Nannas konfirmation.

Den 1. maj er det 8 år siden og det var ikke en konfirmation som hun kom let til.

010508-071Ret tidligt i konfirmationsundervisningen fik Nanna brev med hjem fra præsten: hvis ikke hun holdt op med at fjase med Matilde K. ville han ikke konfirmere hende! Det er Matilde K. som hun her er fotograferet sammen med. Om Matilde K. fik samme brev med hjem eller om ‘Gud’ kun holdt øje med min Pode, ved jeg ikke.

Ikke lang tid efter blev hele klassens forældre kaldt til krisemøde i sognegården.

Sjovt nok var det en meget velfungerende klasse og ingen lærere har på noget tidspunkt i de 9 år givet udtryk for andet, så vi var som forældre temmelig uforstående overfor alle hans klagepunkter. Efter det møde hørte vi da heller ikke mere til det.

Selvfølgelig skal de opføre sig ordentligt, men den aften viste helt klart, at her var tale om en præst, som ikke evnede at tale med de unge mennesker og gøre undervisningen nærværende og interessant.

Jeg blev skilt i februar samme år og under flytningen forsvandt den bog Nanna havde fået udleveret i forbindelse med undervisningen. Det udløste igen et brev med besked om at konfirmationen var i fare.

Jeg røg lige i blækhuset og forklarede ham – venligt og bestemt – om den store omvæltning Nanna stod midt i og at bortkomsten af en enkelt bog var det mindste af hendes problemer. Nanna fik en ny bog (som jeg betalte) og så hørte vi heller ikke mere til det.

Henimod den store dag havde de fået besked om, at de selv måtte vælge deres konfirmationsord. Eller – viste det sig – de måtte vælge mellem dem han havde udvalgt – så da Nanna gerne ville havde læst det samme, som blev læst til hendes mormors konfirmation, var det også galt…

Det var i det hele taget op ad bakke med den præst og den konfirmation og med Gud – og jeg endte med at blive så vred, at jeg kort efter meldte mig ud af folkekirken!

Pokker stå i det om jeg ville være medlem af en klub, der har ansat sådan en knallert.

IMG_5690

Søndagsfotojob

Min kollegas datter skulle konfirmeres og jeg havde lovet at komme og fotografere ved kirken.

Da jeg tog færgen mod syd var det i snevejr… ikke akkurat det scenarie man regner med at skulle fotografere en konfirmand i. Sneen blev dog til regnvejr inden jeg nåede Romdrup Kirke og fortsatte indtil det øjeblik kirkedøren gik op og præsten viste sig døren.

Gad godt vide om hun havde det direkte nummer til vejrguderne, for den næste halve time holdt det tørvejr … til glæde for konfirmander, gæster og fotografer.

De mange skyer gav det perfekt fotovejr – ingen hårde solskinsskygger at slås med, kun fint blødt lys.

Konfirmanden var sød, smuk og smilende, så alt i alt var det en nem opgave (:

IMG_5567

Lørdag uden M&M

Mads & Monopolet har været en fast bestanddel af min lørdag formiddag i mange år.

Af uvist hvilken årsag flyttede programmet til P4 for ikke så længe siden og bliver nu afbrudt hver halve time af regionale nyheder + et stykke musik både før og efter. Det begrænser tiden til den gode snak væsentligt og det fungerer ikke rigtigt for mig. Det irriterer mig på samme måde, som reklamer på tv.

Smadder ærgerligt…

Men så har jeg fået ‘frigivet‘ tid til at lave noget andet.

IMG_5683

Vejrudsigten havde lagt op til en møgdag med kulde og måske sne – men i Hals skinnede solen fra en klar blå himmel fra morgenstunden. Der var godt nok knas i græsset, men det ser jeg ikke nødvendigvis som noget negativt.

Vi tog en tur til stranden. Østkysten. I dag uden andet lydtapet end det naturen selv leverede og med tid til at sidde på stranden og smile op mod solen.

IMG_5682-2

IMG_1477_p

Og så siger man, at kvinder taler meget!

Jeg fik lokket filosoffen med til Vesterhavet og blev opdateret om seneste nyt fra AAB, AAU og alt det andet hans mund flyder over med.

Halvanden time i bil og fem en halv kilometers travetur… kæften stod ikke stille på ham på noget tidspunkt. Jeg kender ingen, der rummer så mange ord og der forventes ikke ret meget andet end, at jeg supplerer med lyttelyde.

Misforstå mig ikke, det er ment på den kærligste måde. Snakken er nemlig altid sjov, interessant eller lærerig… eller alle tre på en gang (:

Hjemme igen gik Lillebror død mens jeg slog græs og fyldte fem store sække med mos.

Jeg tænker, at energien rækker til at rejse sig op og spise.

Både hans og min.

Vi har fri, sagde jeg!

Jeg må have glemt at informere Lillebror om, at det er Bededag i dag, for klokken var ikke mere end 5:30, da han synes, at vi skulle stå op.

Alle mine forsøg på at ignorere ham mislykkedes.

Han må have en meget præcist indbygget fornemmelse for, hvornår dagen plejer at starte. Selvom jeg glemmer at sætte vækkeuret på en hverdag, skal han nok sørge for at få mig op til tiden.

I dag var så en af de dage, hvor han ikke havde behøvet at vække mig… på den anden side så har jeg luftet dyret, været til træning og fyldt tørresnore med nyvasket tøj… og klokken er ikke engang 9!

Og gæt så lige hvem, der snorker lystigt henne i Biabeden?

fitpage3

Solen skinner smukt over det nordjyske og jeg overvejer, om vi skal køre en tur til Vesterhavet ELLER om jeg skal få ordnet haven.

Jeg napper lige en kop kaffe mere, mens jeg træffer fredagens vigtigste beslutning (:

Glædelig Bededag til dig.

IMG_5472

Tilfældigt strejfet

Til koncerten på Peter Bådsmand i Løkken, læste Allan Olsen lidt op fra sin bog Tilfældigt strejfet. Han gjorde meget ud af at understrege, at han altså ikke er forfatter… men at han er en gudbenådet fortæller, kan han ikke nægte.

Jeg har fundet ud af, at jeg lytter særligt godt, når jeg kører bil og da jeg i dag skulle tilbringe 4 timer bag rattet, var det oplagt, at købe Tilfældigt strejfet som lydbog.

AO er fra Frederikshavn – eller Fresse som han kalder byen – og det forhold gør bogen særligt interessant. For mig. Min mor er frederikshavner og historier fra byen er evigt tilbagevendende omkring kaffebordet i mine forældres hjem. Min indre film står derfor lysende klar, når knægten Al’n traver afsted i Frederikshavns gader og hjem til det hvidmalede gasbetonhus på M. Vogelius Vej. Eller når han fortæller om Syd- og Nordbyen, Ørnevejen Skole eller Pikkerbakkerne.

Lige inden jeg nåede min destination – jeg havde små smilet hele vejen – fik jeg historien om hvordan en amerikansk vovehals sprang i døden, da cirkus kom til Frederikshavn. Beretningen ligger til grund for AOs Ballade om T.T.T. Både den og hans andre sange bliver kun endnu bedre af, at man får baggrundshistorierne.

Forfatter eller ej… det er fortællekunst, når det er allerbedst.