Luksus lopper

Sidste weekend kørte jeg forgæves ind til Aalborg for at gå på luksus loppemarked. Datoen havde jeg fået helt galt i halsen, men i dag kunne jeg drage nytte af den forgæves tur – der var nemlig helt styr på, hvor jeg kunne parkere.

Klokken halv ti var der allerede lang kø. Klokken ti da dørene blev åbnet kunne man ikke se enden af køen, som strakte sig langt hen af Strandvejen.

Der var rigtig mange fine ting at komme efter. Møbler, nips, glas, plakater, tøj, lamper, øl-kasser, vinylplader… og det var ikke ’skrammel’, men rigtig fine ting. Prisen var selvfølgelig også derefter.

Jeg havde håbet, at finde bare en enkelt af de fine Rørstrand krukker – men de ér meget svenske og jeg skal nok ikke satse på, at det er herhjemme, jeg skal supplere min lille samling op.

Et par timer efter havde jeg været rundt. Set det hele. Hallen var skide kold og turen gik retur til Hals og varmen.

Køen var på det tidspunkt ikke ret meget mindre.

Jeg prøver lige igen

Sidste weekends citronfromage var ganske velsmagende, men alligevel ikke helt sød nok efter min smag.

Wim anbefalede at prøve Arlas opskrift og det er den, der ligger til grund for denne weekends udgave.

Den var meget enklere at lave, generede langt mindre opvask og er præcis lige så luftig som den, hvor æggene er delt i blommer og hvider, og rørt hver for sig.

Antallet af æg er den samme, men her er brugt 100 g sukker i stedet for 65 g og den smule har gjort, at fromagen passer mine smagsløg langt bedre.

Sprøjteposen har jeg ingen kontrol over, men jeg tænker at øvelse – også på det punkt – gør mester.

Trangen til weekend

Den seneste tid har jeg ikke sovet ret godt. Hvorvidt det øger sensitiviteten overfor støj ved jeg ikke, men de sidste dag har jeg i hvert fald haft stort behov for at iføre mig de lydisolerende ørebøffer og lade Bob D lukke verden, kontorsnakken, uroen og kunderne ude.

Hjemme ventede min lille oase på stranden som jeg ynder at søge tilflugt i, når behovet for ro i hovedet melder sig.

Der var forholdsvist mildt ved havet denne eftermiddag. En fisker har opsat den fineste lille krog med bord, bænk, læ og udsigt over havet. Her sad jeg en halv times tid og nød at mærke solen varme lidt på næsen mens dyret niflede rundt i marehalmen.

Ikke det ringeste sted at slutte en hektisk uge.

Vedholdenhed er jo også en kvalitet

I dag lægges endnu et år til min anciennitet.

Jeg har en kollega – en mand med to børn – som er født samme år, som jeg blev ansat.

Det sætter lissom længden af min ansættelse i perspektiv.

Ikke meget Valentines her

14. februar – Valentines dag – gør ingen forskel i mit liv.

Jeg bliver ikke begavet med hverken blomster eller dyre gaver og det har jeg det sådan set ret fint med.

Ikke at der er noget galt med at blive bekræftet, det er da dejligt… meget dejligt. Man bør gøre det langt oftere overfor de menneske man holder af, men behøver det nødvendigvis at være den 14. februar?

Åh nej, sagde en af mine mandlige kollegaer da jeg mindede dem om det til morgen. De er alle, bortset fra en, i fast forhold og hvis deres partner forventer særlig opmærksomhed i dag, er de i hvert fald ikke for alvor med på ideen. Jeg tænker, at det må betyde, at mange af de blomster og gaver, der bliver rakt over disken i dag er købt under et vist pres.

Der er ikke noget, der ligner Valentines her.

Måske næste år… eller næste!

Eller noget (:

Jeg skal passe på mig selv

Status på skulderen efter en alt for travl dag foran pc’en er ikke skide god. Jeg har ondt og jeg er alvorligt bange for, at det er selvforskyldt.

Jeg tænker, at jeg er nødt til at tage en snak med min chef og bede ham om at finde en, der kan aflaste mig en smule. Alternativt kunne det ende i en sygemelding og det er der helt sikkert ingen, der vinder ved.

Efter en herlig tur ved stranden med ro til både hoved og krop, har jeg rullet mig sammen på sofaen med varmepuden hængende på skulderen… og så kører jeg mindre hårdt på i morgen uagtet at det ikke flytter en skid i bunken.

Så lærte jeg også noget af det!

Skørping tur/retur

Jeg har haft chauffør kasketten på og kørt Peter på job i skoven.

Med i bilen var også Lillebror for vejret lokkede med en tur omkring Store Økssø.

Solen tittede frem og kulden bed i kinderne.

Hvad der ikke var så heldigt var stiens beskaffenhed. Det var en skøjtebane – hele vejen rundt – og jeg skal blankt erkende, at jeg var lidt bange for at ryge på r*ven. Mest fordi jeg kun har en arm at tage fra med og et fald på min dårlige skulder kunne få temmelig alvorlige konsekvenser.

Det tog sin tid, men vi kom rundt.

Uden uheld.

En mærkedag

Min iPhone gjorde mig opmærksom på, at det i dag er to år siden vi mødte hinanden.

Det er da også noget!

Kald mig bare Mette Blomsterbech

Jeg har fundet min madniche: mormormad.

Det er faktisk noget af det, som jeg lykkes med i mit køkken.

Vi har længe snakket om citronfromage, som var en hyppig dessert i det Harboeske hjem. Jeg er selv ret begejstret for netop den dessert og tænkte, at det måtte da jeg kunne finde ud af.

Resultatet virker ret overbevisende selvom opskriften indeholdt både husblas og hvad har vi.

Det krævede desuden en pokkers masse skåle, men er alt besværet værd (jeg har smug smagt).

Opskriften jeg har brugt er fra Valdemarsro.

En kende for tidligt

Jeg kommer sjældent for sent.

Gør jeg, er det ydre omstændigheder, der har forhindret mig i at møde op til aftalt tid og så har jeg givet besked… om det så kun er 5 minutter det drejer sig om. Jeg hader selv at vente. Synes vel et eller andet sted, at det er mangel på respekt at komme dalrende, som det passer en.

Engang imellem sker det, at jeg kommer for tidligt.

I dag kom jeg en hel uge for tidligt.

Der skal være stort Retroloppemarked på Spritten.

Næste weekend.

Hvilket var den ret indlysende årsag til, at der var ganske mennesketomt derude i dag.

For pokker!