• Den bette Irma

    I fredags var hun 3 uger gammel, den bette Irma.

    Der er kommet mere kontakt i blikket og hun er altså det kæreste, hvis du spørger mig.

    Vi er inviteret på hvalpebesøg og lige nu fylder det mere end alt det andet, der fylder for de fleste i december.

    Ventetiden er nu reduceret til sølle 5 uger.

  • Julebag

    Chris Rea er ‘driving home for Christmas’ imens jeg bager årets første (og måske eneste) omgang brunkager.

    Det er en opskrift fra en anden Mette B. og de smager himmelsk af krydderier, mandler, appelsinskal og pistachio.

    Dejen blev samlet i går og har hvilet natten over. I dag er de så skåret i fine tynde skiver og bagt nogle få minutter i ovnen. Mette B. ville helt sikkert have kommenteret lidt på afbagningen – min ovn bager skævt – men selvom nogle af dem er lidt til den mørke side smager de stadig skønt.

    I dag er lyset helt udeblevet, så billedet er fra sidste års produktion, hvor også afbagningen var bedre kan jeg se 🙂

  • Dagen derpå for fede Bob

    Sent i aftes – ca. 12 timer efter han var blevet lagt i narkose – var Bob på benene igen og vi listede en lille tur i kvarteret.

    Lørdag morgen er han præcis som han plejer, kæk og fuld af spilopper. Der er kommet noget både ind og ud, og han er ikke det mindste generet af den lille syning, som er både tør og fin.

    Han får selvfølgelig både smertestillende og antibiotika, men udover det tror jeg ikke det er noget vi kommer til at mærke noget til.

    Den ‘alvorligste’ konsekvens af det dyrlægebesøg er, at Bob er sat ned i foder. Han har taget et halvt kilo på og på så lille en hund er det en vægtøgning som ikke bare er ligegyldig. Han bliver ikke fyldt med godbidder eller menneskemad, så det er udelukkende en reduktion af foderet der skal til. 25 g mindre om dagen fremover… sagde Dr. Dyr.

  • Så røg løgene

    Bob blev i sommer kemisk kastreret. Det har haft den ønskede effekt og taget hanhunden ud af ham – uden at gøre ham tandløs.

    Med Irmas ankomst til januar besluttede jeg at gøre det permanent og derfor har han i dag mistet sin manddom for alvor.

    Hos min dyrlæge er man sammen med hunden indtil den sover før operationen og derfor ser Bob noget slået ud på det sidste billede 🙂

    Operationen er forløbet helt efter bogen. Han er fortsat helt groggy og går som om han har en seriøs brandert på – håber ikke tømmermændene bagefter er lige så slemme.

    Når han nu var i narkose bad jeg Dr. Dyr om at tage et røntgenbillede, så vi kunne se status på ryg, hofter og knæ. Han laver ofte sådan et sjovt lille chassétrin med højrebagben når han går/løber og det kunne være fordi han havde ondt.

    Nu viser det sig, at det er rent krukkeri. Alt ser nemlig ud til at være super fint.

    Du kan se røntgenbillederne i fuld størrelse ved at klikke på dem.

    Nu venter jeg blot på, at patienten vågner op af sin rus 🙂

  • Endnu en ting jeg ikke forstår

    Strikkeriet har været sat på standby siden den lille nissehue blev færdig.

    Jeg har længe ønsket mig at strikke en særlig trøje i originalgarnet og en helt bestemt farve. Desværre kan det udelukkende købes i en webshop, som åbner med meget sjældne intervaller og sidder man ikke lige klar kan man være sikker på, at der er udsolgt på nul komma fem.

    Det skete også denne gang.

    Jeg nåede det ikke.

    Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår den måde at drive forretning på. Det fremgår ikke om fårene først skal klippes og garnet farves inden det når shoppen, men jeg begynder at tro, at det er sådan det foregår.

    ELLER er det måske en måde at skabe hype omkring en vare, så man netop bare hiver den ned fra hylden uagtet, at det måske ikke lige var den farve man ønskede sig. Jeg ved det ikke, men faktum er, at der lynhurtigt meldes udsolgt.

    Jeg er med på, at man kan løbe tør for en farve en kort periode, men her er det alt i hele shoppen. Selv er jeg meget utålmodig og gider ikke vente ret længe på at et garn/en farve bliver tilgængelig – så handler jeg et andet sted.

    Det betyder, at jeg nu har købt opskriften og bestilt et alternativt garn hos Garnudsalg. Det bliver Reborn Tweed og Blackhill Superfine Alpaca i forhåbentlig skønt samspil. 🙂

  • Tjek til det

    Jeg husker med al tydelighed hvor lille og forfrossen Bob var da han landede i Hals i januar 18, og hvor svær han var at få med ud de første kolde måneder.

    Jeg har derfor spekuleret lidt i, hvordan jeg får luftet Bob ordentligt og samtidig kan medbringe Irma uden at trætte hende og uden hun bliver alt for kold.

    Jeg kunne selvfølgelig bare tage hende under armen, men det bliver sikkert også lidt træls i længden.

    Enden på det er blevet den, at jeg har investeret i en hundetaske foret med lammeuld, gode solide håndtag og en indbygget snor med karabinhage så hun ikke pludselig springer ud.

    Indmaden kan tages ud og bruges som ‘rejsehundeseng’ og det hele kan maskinvaskes.

    Der var mange mange typer at vælge mellem, men denne her er den eneste jeg kunne finde, som også virker som et varmt sted at være.

    Det er så også det eneste, som det har været nødvendigt at investere i udover hvalpen.

    Behøver jeg at sige, at vi glæder os?

  • Mandagmorgen

    I halvanden time fra morgenstunden havde jeg ingen netværksforbindelse og var derfor fuldstændig afskåret fra at lave noget som helst.

    Jeg var ramt af 802-1.exe – hvad hulan den så gør andet end at lave ulykker.

    Den ramte i spredt fægtning rundt omkring i firmaet og først da min maskine blev whitelistet var der hul igennem og jeg kunne fortsætte arbejdsdagen.

    Man kan også lukke så mange sikkerhedshuller, at man lukker dem ude som faktisk har et lovligt ærinde.

    Det var også i dag vi gik live med ServiceNow – vores nye ITSM system. Vores lille afdeling har dispensation til fortsat at lave ting i vores gamle værktøj. Ting som slet ikke er klar i det nye, så for mit vedkommende er overgangen gået gnidningsløst.

    Bortset altså fra 802-1.exe!

  • Glædelig 1. december

    Det er meget længe siden en strandtur har været af den slags man ikke vil hjem fra. Kold, klar og så stille, at jeg skulle kigge langt ud i horisonten for at se den mindste krusning på vandet.

    Alt var dækket af det fineste lag iskrystaller og landskabet var ret magisk.

    Min mor ville været blevet 87 år i dag. Det er den første fødselsdag, hvor hun ikke skal fejres.

    Til morgen gik jeg forbi kirkegården, tændte et lys og sendte hende et tillykke. Jeg vil ikke bruge ordet savner om dem, men jeg tænker på dem hver eneste dag med glæde og taknemmelighed.

    Jeg drømmer ofte om samtaler med min mor. I drømmene har hun igen et sprog og vi kan igen tale om alle de ting, som jeg længe ikke har kunne dele med hende.

    Når man mister et menneske er der en første gang for det meste og det mærkes selvfølgeligt tydeligst i de situationer, som har betydet noget. Fødselsdag og jul f.eks. I dag var det hendes første fødselsdag, om lidt er det min… og snart er den første jul nogensinde uden mine forældre.

    Følelsen af at have mistet det fundament jeg er bygget af er stadig både tom og tung.

    Tillykke med dagen, mor

  • Jagthunden er pillet ud af ham

    Bob skal ikke have skyld for at have noget særligt udpræget jagtinstinkt.

    Et split sekund før billedet herover er taget løb en flok rådyr over skovstien. Bob måbede bare og sendte mig et hvad-pokker-var-det-blik. Inden turen i mosen var slut skete det igen… en rå stod på stien og kiggede på os uden nogen som helst reaktion andet end undren.

    Det er sådan set fint nok. Han skal ikke bruges som jagthund. Jeg har stået på selv samme sti og ventet på Lillebror i 20 minutter mens han styrtede rundt i mosen på jagt efter et rådyr. Det var bestemt ikke sjovt.

    Bob tilhører ‘FCI Gruppe 9 – selskabshunde’ – det er han til gengæld rigtig god til.