I går blev den bette Bob D 7 måneder. Eller helt bette er han jo ikke mere. Sidst vi var omkring dyrlægen for mindre end en måned siden vejede han 9,2 kg.

Det går rigtig godt. Han er sød og sjov. For det meste. Han kan også være en pind i r**** ind imellem. Mest når han synes jeg er kedelig (= optaget af noget jeg skal koncentrere mig om) så finder han på alverdens ulykker for at fange min opmærksomhed. På et split senund kan alle mine sko ligge spredt ude i haven eller han har fundet en lækker pind som han har findelt inde i stuen.

Han sover godt og skal ikke længere ud og tisse midt på natten og der er heller ingen problemer med at være alene hjemme. Jeg holder ham fortsat under overvågning og kan se, at han sover det meste af tiden, når jeg er på job. Jeg kan fortsat komme hjem til en lille tissetår i brusekabinen, men jeg tænker, at det bare er et spørgsmål om tid og han får fuld kontrol over blæren – er det ikke, ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre ved det… jeg er jo ikke hjemme til at forhindre det.

I næste uge starter vi unghunde træningen. Forhåbentlig får vi et lille brush-up på de ting vi lærte – eller rettere ikke lærte – på hvalpekurset. Vi trænger 🙂

Fem måneder efter at jeg blev hundeejer igen, har jeg ikke fortrudt et sekund. Heller ikke mit valg af størrelse eller race… faktisk leger jeg med tanken om, at han skal være storebror engang til næste år, hvis jeg er så heldig at Miriam skal have et kuld hvalpe i 2019.

Hvis man gerne vil slippe med en halv arbejdsdag skal man bare stikke en tommelfinger i øjet på sig selv om morgenen – hårdt – og så afvente at øjet bliver rødt, hævet, ømt og synet tiltagende sløret!

Man kan også lade være, men et uheld til morgen resulterede i netop det og før frokost ringede jeg til lægen som synes jeg skulle komme forbi ham en tur.

Der var en tydelig skade i øjet forårsaget af min tommelfingernegl. Heldigvis overfladisk og kuren var nogle øjendråber, som skal forhindre infektion.

Bob må også have fået noget i øjet eller også har han bare ikke lært at læse endnu for han var da vist lige ved at tro at Australien vinder landsholdskampen i morgen 🙂

En snert af vemod rammer mig, når kalenderbladet viser 18. juni.

En dag hvor det normale med et fingerknips blev unormalt. Hvor det, der gav mening, forsvandt i et hurtigt ryk og kun efterlod simpel rædsel.

Rædslen er ikke længere en fast følgesvend, men en sjælden og faktisk velkommen gæst. Den prikker mig på skulderen og minder mig om, at intet er en selvfølge.

Heller ikke det liv jeg lever eller de mennesker jeg omgiver mig med.

Klichéen om, at vi kun har et liv, er ikke bare en banal tekst på en citatvæg, men den ubarmhjertige virkelighed. Den virkelighed, som også fortæller os, at vi ikke alle bliver givet det bedste eller det længste liv.

Jeg var heldig den dag for 10 år siden – de blodpropper, der ramte mig i ben og begge lunger kunne, med et fingerknips, have sat et punktum for mit liv.

Øjeblikket fylder mig med tænksomhed… passerer… og lægges bag mig endnu et år.

Der var VM stemning og fri fadøl på Hals stadion i dag. Hals vandt 7-0 over Tylstrup i en kamp om oprykning til serie 2.

Jeg var der udelukkende for at teste mine sportsfotografskills med Fuji… og så har jeg glædet den lokale fodboldklub med nogle billeder fra kampen (eller det håber jeg, at jeg har).

Det var T-shirts, guldhatte, konfetti og champagne efter kampen.

Man kan klikke på billederne, hvis man vil se dem i større udgave. Jeg er ganske fint tilfreds med min indsats.

Det er supernemt at fotografere Bob, når han ligger stille på en grusvej… men løbende imod mig er pænt udfordrende. Både for mig og for Fuji.

Der er ingen tid til komposition eller til lige at stille lidt på kameraet. Det er bare at holde knappen i bund og så håbe, at der kommer noget brugbart ud af det.

Mange mange af billederne ryger direkte i trash og så er der nogle få indimellem som er lige i øjet.

Jeg ved ikke, hvordan succesraten er for andre, men sådan er det altså hos mig.

Jeg har læst mig til at Fuji er meget lydhøre når det gælder ønsker fra deres købere og i dag har jeg opdateret huset til en firmware, som bla. skulle speede auto fokus op. Spændende om det er mærkbart.

  • Fik lønforhøjelse. Igen!
  • Mit nye objektiv var kun 4 dage undervejs fra Manchester. Nu er det slut med indkøb af fotoudstyr. Jeg er dækket ind (sagde hun, mens hun googlede 23mm F1.4 og F2)
  • Ting glider ud af fingrene på mig. Sådan rent bogstaveligt. Det har kostet en kop, et glas og et køkken gulv som måtte rengøres i klorin for at fjerne farven fra en tabt pose blåbær… af de vilde og meget blå
  • Jeg blev vidne til et meget ubehageligt optrin hos genboen, som tilsyneladende havde/har et udestående med en af byens knallertrødder. De sloges i haven og det endte med, at hun fik en på lampen og en rude blev smadret med et koben
  • Sommeren er forsvundet igen – men så er det, at vi skal huske, at vi har haft maj
  • Jeg har genoptaget mit virke som korrekturlæser og layouter og i dag forventer VI at få karakter for semestrets sidste opgave, som var en filosofisk undersøgelse af begrebet ondskab. Da jeg forsøgte at nedtone min egen indsats kom svaret prompte: lad mig slå HELT fast, du er klart den (udover mig selv) der er størst andel i mine karakterer 
  • Jeg har taget Indfødsretstesten 2018, men må desværre meddele, at jeg ikke bestod. Jeg afventer nu at blive udvist – måske til Tyskland hvorfra min tip-tip-tip-tip-tip oldefar indvandrede fra i midten af 1700 tallet
  • Billedet, der ledsager indlægget, er et af de første taget med det nye objektiv. Det er primært indkøbt til sport og hunde action billeder. Bob og jeg er tydeligvis ikke helt enige om, hvad action indebærer 🙂
  • Der her været dage i ugen, hvor det ene møde har afløst det andet så weekenden skal være så velkommen

Jeg bestilte mit nye objektiv søndag aften og i dag – blot 4 dage senere – forventes det at lande i Hals og jeg har sparet knap kr. 4000.

Det vil jeg altså ikke klage over.

Der foregår en masse i Aalborg i weekenden – Regatta og Maraton – så mon ikke jeg skal en tur ind og lege med det nye grej 🙂

Jeg er medlem af en gruppe på Facebook, som består af 26.310 brugere af netop Fuji X-T2 og her er masser af gode råd at hente. Da jeg spurgte hvilket objektiv, de ville anbefale til det jeg holder allermest af – hunde action billeder – var der ikke ret meget tvivl blandt de rigtig mange, der bød ind med forslag.

Deres input og den lynhurtig autofokus blev afgørende for mit valg af ovenstående objektiv – Fujinon XF 50-140mm f/2.8 R LM OIS WR og det er nu forhåbentlig snart på vej til Hals.

Så har jeg kun et par mindre ønsker tilbage, der skal spares sammen til og så er fototaskens indhold atter komplet.

Lørdag formiddags ‘kølighed’ blev brugt på en tiltrængt rengøring alt imens Mads & Monopolet løste mere eller mindre alvorlige dilemmaer i radioen.

Bob var på et tidspunkt stærkt optaget af noget i haven og da jeg på afstand kunne se det var noget levende måtte jeg kaste støvsugeren fra mig og kigge nærmere.

Det var to små musvitunger, der var smidt ud hjemmefra før vingerne kunne bære. Bob blev hevet ind før han risikerede at skade dem.

Kort efter begyndte forældrene at flyve til og fra med mad.

Efter et par timer sad de fortsat på græsset og jeg lempede dem derfor forsigtigt ind i buskadset så de kan være i fred for en nysgerrig hundenæse.

Jeg kunne konstatere, at de er lige på nippet til at kunne flyve, så hvis ellers de overlever de næste par dage på jorden skal det nok gå.