Bedre end terapi

En helt igennem dejlig weekend lakker mod enden.

Der er intet som Vesterhavet og godt selskab, der kan få hverdagens små problemer til at forsvinde for en stund.

Jeg vælger altid at køre til stranden et sted, hvor kysten ikke er fyldt med sommerhuse. Her kan Lillebror løbe frit uden jeg hele tiden behøver at være opmærksom på, om der kommer folk ned fra klitterne.

Området her er militært og adgangen er en betonvej anlagt i 50’erne. Gadung… gadung, siger det når vi kører den vej og det har til alle tider været et tegn mine hunde har forstået. De vidste hvad der ventede for enden. Det gælder også Lillebror.

Sandet og salten er vasket af kroppe, vaskemaskinen kører med sidste hold vasketøj og Lillebror snorker i sin kurv.

I morgen er det hverdag igen… det er helt ok med mig, når weekenden har været så god.

Årets første

Selvom det er årets første, kan man kan ikke bruge ordet ’spæde’ om de rabarber, jeg har hevet i min have i dag… de er voldsomme og de næste 3-4 måneder kan jeg hive rigtig mange kilo.

Tidligere år har jeg hentet en ladning kompost på genbrugspladsen og det er eneste gødning de har fået. Det har vist sig at være rigeligt.

I foråret har jeg opgivet genbrugspladsen. Jeg var derude for et par måneder siden. Nu skal man taste sit postnummer på en trykfølsom skærm for at få adgang. Jeg kørte tæt på og alligevel kunne jeg ikke nå derud med min stive skulder. Jeg kunne heller ikke lukke bildøren op. Bag mig begyndte bilerne at holde i kø med deres trailere. Utålmodige og dyttende, mens jeg var spærret inde i iGo. Det var en fest indtil der kom en og hjalp mig.

Det scenarie har man vist ikke overvejet hos kommunen da man satte den skærm op.

I år får de derfor ingen kompost, men med den fart de har på allerede nu, ser det heller ikke ud til at være nødvendigt.

Det første halve kilo står på komfuret sammen med jordbær, rørsukker og vanille og koger ind til marmelade.

Nu holder vi

Mirabellen (eller er det hvidtjørn) står i fuldt flor, rabarberen er klar til første høst i weekenden… og så sneede det squ til morgen!!!

Og hvem har allerede fået vintersommerdæk på OG glemt at spørge Mekaniker Bent om det var for tidligt?

Det har jeg!!!

Nåmen, skal vi ikke sige, at det så var vinterens sidste host og at foråret nu har magten?

Jeg tror på det.

Det er helt sikkert ikke hverken første eller sidste fejl jeg har begået.

Faktisk har jeg vadet i dem den sidste tid.

V A D E T

Jeg venter på tilgivelse. Og på solen.

Kulturbroen

Hanne Mortensen testamenterede over otte millioner kroner til sin daværende bopælskommune Hals – men da hun døde, var Hals blevet sammenlagt med Aalborg kommune. Trods voldsomme protester besluttede Aalborg Byråd i 2010 at bruge størstedelen af arven på et projekt i Aalborg – nemlig på en gang- og cykelbro over Limfjorden.

Dét gav ballade. Så meget ballade, at politikerne droppede at bruge arven fra Hals på kulturbroen. Arven er nu i stedet brugt, som den var tiltænkt, på forskellige projekter rundt omkring i den gamle Hals Kommune.

Man har dog fundet pengene (25 millioner) et sted, for i marts fik jernbanebroen over Limfjorden en tilbygning i form af en gang- og cykelbro… eller en Kulturbro, som man kalder den. Den skal binde Aalborg og Nørresundby sammen og så vidt jeg har hørt, er den meget brugt.

Jeg havde er ærinde i den ende af byen og Felix og jeg gik turen frem og tilbage. Han var ikke vildt begejstret, hverken for toget, der larmende kørte forbi kun få meter fra os eller for broklappen, hvor man går på trådnet, men cool som han er, overvandt han sin frygt.

Den er helt sikkert fin og anvendelig for folk der bor og arbejder i den ende af byen… jeg kunne så godt have tænkt mig, at den var på den østlige side af broen, så man fik viewet ind over Aalborg når man gik over. Men det er en helt anden historie.

Særdeles effektiv

Da jeg var højgravid fik jeg noget halsbrand. Jeg havde ladet mig fortælle, at det var ganske almindeligt og at Balancid kunne hjælpe. Jeg købte en æske som jeg lagde i køkkenskabet og havde aldrig igen halsbrand.

I aftes var min entre pludselig invaderet af myrer. Mit eneste våben var støvsugeren. I dag købte jeg myrelokkedåser (stavekontrollen foreslår ‘lyremokkedåser’) og satte op… og har ikke set skyggen af myrer siden.

Begge produkter får min varmeste anbefaling 🙂

Det var en fredag aften

For 23 år siden vil jeg ikke påstå, at jeg havde det skide godt ved den er tid.

Godt nok havde hun meldt sin ankomst på terminsdagen, men hun var dæleme længe om finde vejen ud. Der gik 13 timer fra vi mødte ind på fødegangen tidligt fredag morgen – med hvad de kaldte ’små veer’ – til hun ankom kl. 19.02.

Bortset fra længden var det en fødsel helt efter bogen, naturlig og udramatisk.

Billedet er det første, der nogensinde er taget af hende.

Hun er fotograferet af jordemoderen lige efter fødslen og mens hun blev vejet, men det her er det første portræt.

Hun er én time gammel.

Snart er det 23 år siden.

Pigen med de smukke brune øjne

Iflg. Danmarks Statistik er der 12.386 med fornavnet Nanna.

Nanna er et nordisk pigenavn, der betyder “dristig”, “modig” eller “smuk”.

Smuk passer ret godt til min Nanna… og det gælder både indvendig og udvendig.

I dag bliver hun treogtyve!

Jeg har sagt det før, men det tåler sagtens en gentagelse.

Jeg glæder mig hver eneste dag over det menneske, hun er blevet.

Smilende, imødekommende, rummelig, betænksom, omsorgsfuld, sjov, kærlig, positiv, varm..!

Jeg føler mig meget meget heldig over at være blevet mor til lige præcis den her Nanna.

Tillykke min skat

Jeg trækker pause kortet… og vejret… henover påske. I hvert fald noget af den. Tror jeg.

See you later og …

[ Permalink ]

En forårsdag i helvede

Overskriften refererer til dagens cykelløb Paris-Roubaix og ikke til søndagen. Den har nemlig været helt fin med sol på kinderne og strandtur ved Borgmestermolen.

Poden kom forbi med en masse vasketøj og et par raske arme, som kunne hjælpe med at klare de ting, som jeg, med min ene vatarm, ikke kan klare.

Jeg bryder mandagsfridagsrækken og møder ind på jobbet i morgen. Ugen er i forvejen kort og de tre dage, hvor rigtig rigtig mange holder fri, er en god anledning til, at få ryddet op i de bunker, som har været forsømt længe.

Også blandt mine egne kolleger er der ferie og jeg forventer, at det bliver stille dage, hvor det måske er muligt at holde lidt tidligere fri og sænke skuldrene i en ellers rygende travl hverdag.

Det er en underlig tid. På onsdag skal vi sige farvel til en kollega og igen i slutningen af måneden. Begge har søgt nye udfordringer. Når vi kommer til udgangen af året vil vi være 3½ tilbage i afdelingen. Vi var 10 da jeg startede for 5 år siden!

Jeg har det stramt med farvel. Undgår det helst, selvom om det af og til er nødvendigt… både på grund af omstændigheder jeg intet kan gøre ved, men også indimellem til nogen/noget som ikke længere gør mig godt.