juni2015

IMG_1702

Detaljer

Når jeg ikke lige skyder konkurrence billeder, så studerer jeg detaljer.

IMG_1701

Jeg elsker de blankpolerede messingdetaljer, det slidte træværk, galionsfigurene, det fine tovværk og nyder at se hvor meget der er gjort ud af vedligeholdelse og orden på disse smukke sejlskibe.

IMG_1704-2

Havde jeg været ung så havde jeg søgt om at få lov at sejle med.

IMG_1731

 

Hurra – jeg vandt

IG-Udklip Sidste skud inden jeg tog hjem i aftes.

Sendt en halv time inden deadline.

Og så vandt jeg squ.

Præmien: Mastercard med 1000 kroner på fra Spar Nord.

Nice :-)

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

lillebror1170

Han er SÅ cool

Jeg ved godt, at man ikke ser en ‘Lillebror’ på ethvert gadehjørne – men at han ville tiltrække så meget opmærksomhed som han gjorde i aftes til Tall Ships Races, var jeg alligevel ikke forberedt på.

‘må man klappe din hund?’ – ‘hvilken race er han?’ – ‘hvad vejer han?’ – ‘hvor gammel her han?’

Spørgsmålene og hænderne der ville klappe var endeløse.

Folk glemte alt om både sejlskibe og Wafande, og han blev feteret udover det sædvanlige, klappet og aet, blev taget billeder af, både alene og med model.

Lillbror? Han tog det hele med ophøjet ro.

Han er SÅ cool.

Sørlandet og Err 40

At jeg fik taget lidt billeder på havnen i Hals skyldes udelukkende, at jeg i dag tog en chance.

Mit kamera fejlede med en ‘Err 40′, som iflg. Google og Canon betyder ‘cannot communicate with battery‘. Det virkede ret sandsynligt idet der ingen strøm var på.

Jeg forsøgte Canons eget løsningsforslag med at fjerne begge batterier og dermed resette skidtet. Det virkede umiddelbart. Men hvor længe. Jeg synes, at det vil være træls, at tage på tur med kameraet og så stå med problemet et eller andet sted ude i sommerlandet.

Google henviste også til en youtube video, som angiveligt viser hvorfor problemer opstår. Det er en lille bitte skrue, der vrister sig løs og falder ud.

Jeg tog chancen og åbnede kameraet og ganske rigtigt manglede den lille skrue. Det var ikke muligt, at finde den eller ryste den ud af kameraet, men jeg fandt en tilsvarende og monterede den.

Jeg håber løsningen er permanent – og så må jeg vist hellere få sat en opsparing i gang til en afløser. Et kamera kan jeg under ingen omstændigheder undvære.

page1

Norske Sørlandet lagde til ved kajen i Hals. Det er en smuk og velholdt fuldrigger bygget i 1927 og som i dag fungerer som skoleskib.

page2

En nice førstestyrmand og en ordentig ‘kanon’

Jeg tager det første fly, der peger på sydpå..

IMG_8979_blog

Gid det var så vel… men mindre kan vel også gøre det. Danmark er faktisk ret ok at holde ferie i, hvis ellers bare det holder tørt og solen kigger forbi.

Sommerens første dage kommer til at stå i sejlskibenes tegn.

Fredag aften kigger Lillebror, Canon og jeg forbi havnen for at se, hvor mange af skibene, der er ankommet – og så spiller Wafande på Utzon scenen… hans sommerlige reggaetoner er da perfekte at skyde sommerferien i gang med.

Helt sikkert er det også, at jeg er at finde på havnen den 3. august, når TV2 giver koncert og Tall Ships Races sluttes af med festfyrværkeri fra Limfjordsbroen. Jeg kan ikke helt beslutte om jeg gider trængslen på havnen eller om jeg skal bruge firmaets tagterrasse og se fyrværkeriet lidt fra oven. Men mon ikke udsigten fra 6. sal og den efterfølgende nemme adgang til bilen vinder? Jeg tror det.

Lige nu glæder jeg mig bare over, at der kun er ca. 6 timer til jeg træder ud af slusen til 17 dage uden vækkeurets insisterende kimen hver morgen, til langsommelige formiddage i bløde bukser, til strand- og loppeture, til tur ‘sydpå’ med Poden, til fødselsdag, til koncerter,

til S O M M E R F E R I E

Jeg mødte ikke nogen, jeg kendte..

Da jeg forlod jobbet var det under en kulsort himmel, som truende kom ind fra vest.

Jeg tænker, at var det, der fik mig til at trække i gummistøvlerne og regnjakken da jeg kom hjem… uden først at stikke fingeren i jorden og kigge ud inden vi kørte mod stranden.

Støvlerne og jakken var en smule overkill og jeg følte mig da også lidt malplaceret imellem strandgæsterne, som var iført shorts og badetøj… men var egentlig mest glad for, at de ikke også kunne se, at jeg havde uldne sokker på nede i støvlerne.

Mandagsfri.. den sidste i år!

Mens andre i disse dage vender retur fra deres sommerferie, er jeg begyndt på den sidste nedtælling til min.

Torsdag er sidste arbejdsdag og herefter venter lange skønne feriedage. Til min store fornøjelse kan jeg se, at vejrprognosen siger sommerligt fra den kommende weekend… der ligger en del planer i den første uge og det er trods alt sjovere at være ude i tørvejr.

Den sidste mandagsfridag, en grå og småvåd en af slagsen, er bl.a. brugt til dyrlægebesøg.

IMG_1630

Lillebror var indkaldt til sin årlige vaccination og 5000 km eftersyn.

Er der noget han hader, så er det at blive pillet ved. Og 66 kg muskelbundt, der hader den slags, er ikke helt nem at have med at gøre. Heller ikke selvom vi var tre til at holde. Vi kunne derfor sagtens blive enige om, at det er godt han er så mild og blid, for han blev stukket, fik renset ører og klippet negle… og hans eneste reaktion var, at smide nærmest al pelsen (overdrivelse fremmer forståelsen) midt i konsultationen.

Udover lidt øresnask og en masse løst hår, gik han glat gennem årets syn.

IMG_1634

Tour de Vendsyssel

Jeg bliver lidt som en løve i et bur, når regnen som i går siler ned fra morgen til aften. Selvom jeg sagtens kan finde på noget at lave indendørs også, så er mit velbefindende temmelig afhængig af at kunne komme ud.

Vi tog revance i dag med en lang tur rundt i det nordjyske.

IMG_1609

Vi gik bl.a. tur omkring Øster Mølle sø og som altid, når jeg er på de kanter kiggede jeg ind til Jens.

IMG_1606

Det er mere end tre år siden Jens døde. Det er stadig svært at forstå.

Jeg sender ham ofte en varm tanke og savner, at vende verdens små og store spørgsmål med ham. Han formåede altid, at sige det jeg havde brug for at høre og ikke det, jeg gerne ville høre… så når jeg nu er fanget mellem: “jeg vil virkelig gerne snakke med dig” og “jeg skal seriøst indse, hvad jeg er værd og se at komme videre“, så ved jeg jo egentlig godt, hvad Jens ville sige.

Jeg havde fået et verbalt spark over skinnebenet.

Hårdt.

Sådan var han. Kontant og hudløs ærlig. Nogen brød sig bestemt ikke om det, men jeg er fan af mennesker, der toner rent flag!

Lyden af en sur gammel stodder

Ove-udklipOve er nioghalvtreds år gammel. Han kører Saab. Han er typen, der peger på folk, han ikke bryder sig om, lidt som var de indbrudstyve og Oves pegefinger en politilommelygte. Han står foran disken i en af den slags butikker, som folk med japanske biler begiver sig hen i for at købe hvide ledninger. Ove iagttager ekspedienten en rum tid, før han vifter ad ham med en mellemstor hvid æske.
“Jaså! Er det her sådan en af de dersens Ajpads?” forlanger Ove at få at vide.
Ekspedienten, en ung mand med et etcifret BMI, ser utilpas ud. Kæmper helt tydeligt imod trangen til prompte at tage æsken fra Ove.
“Ja, netop. En iPad.

Sådan indledes historien om Ove.

Jeg har kastet mig over lydbøger adskillige gange.

Med skiftende held. Eller – må jeg hellere sige – uden held. Jeg tror ikke, at det er lykkedes mig, at høre en eneste færdig.

Jeg har svært ved at holde fokus… tankerne vandrer og jeg mister for meget af handlingen. Derudover har jeg været voldsomt generet af flere af oplæserne. Det er meget muligt, at de er skuespilleruddannede, men det forandrer ikke på at faktum, at der findes stemmer, som jeg bare ikke kan holde ud at høre på.

En mand der hedder Ove‘ fik en chance og jeg har nu erfaret, at det fungerer perfekt at lytte men jeg kører bil. Her er fokus rettet mod det der sker på vejen og jeg henfalder ikke i dagdrømmerier. Turen mellem Hals og Aalborg føles nu nærmest alt for kort.

Den novemberdag, hvor temperamentsfulde persiske Parvaneh og hendes lange, milde mand baglæns parallelparkerer oven i Oves postkasse, bliver begyndelsen på en morsom og rørende fortælling. Om værdien af kvalitetsværktøj og uventet venskab, om selvmordsforsøg og gammel kærlighed, herreløse katte og kunsten at bakke med en anhænger. Og som kommer til at forandre en mand og en hel boligforening.

Oplæst af: Thomas Gulstad – fed stemme og fed historie.